Folkeskolen

Med øremærkede midler til en særlig indsats for fagligt svage elever er folkeskolen blevet betænkt i finanslovsforslaget for 2024. Det afspejler langt fra skolernes behov, mener Skolelederforeningens formandskab.

Enkeltsager fylder i PPR. Det tager resurserne fra det forebyggende arbejde, og bliver en negativ spiral, viser en ny undersøgelse. Vi kender billedet, og investering i folkeskolen er nødvendig, mener Claus Hjortdal.

Selvom ministeren har været kritisk over for skærmforbruget i skolen, kommer der ikke et forbud. Skoleledelserne skal tage ansvaret, og det er den helt rigtige vej at gå mener skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

De syv folkeskoleparter i Sammen om skolen er blevet enige om 6 principper for, hvordan folkeskolen bør ledes og sættes fri, og forventningen er, at der bliver lyttet med fra Christiansborg.

Målet med de nye skoleudviklingssamtaler var at fremme dialogen om skolen i stedet for at vurdere skolen på et afrapporteringssystem som kvalitetsrapporten. Forventningerne var høje, og de første meldinger på det nye setup viser tommel op.

Formand Claus Hjortdal glæder sig over, at danske elever i international sammenhæng placerer sig i top. Men det bekymrer ham, at spredningen mellem de danske elevers læsefærdigheder er blevet større.

En vej til større trivsel og fællesskab - gennem relationer og konstruktiv konflikthåndtering. Det er temaet for workshoppen, der afholdes i Vejle og Roskilde. Hør om Albertslund Kommunes erfaringer med ny metode og udveksl erfaringer på tværs af kommuner.

I dag deltog Claus Hjortdal i morgensang på Vesterbro Ny Skole. Skolelederforeningen bakker op om mere fællessang i folkeskolen og er med i initiativet Alle Kan Synge.

En arbejdsgruppe vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, som Skolelederforeningen er en del af, har netop afleveret en rapport og et sæt anbefalinger til folkeskoleforligskredsen. Anbefalinger vil komme de unge til gavn, mener Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.

Folkeskolen kan ikke holde til flere besparelser. Sådan lyder opråbet fra Skolelederforeningen. Især stigende udgifter til børn med særlige behov presser økonomien, og det tvinger skoleledere til at spare på almenområdet, viser en ny undersøgelse.

Kommunalpolitikerne kan ikke træffe beslutninger, der vedrører holddeling og pædagogik på kommunens folkeskoler. Det er skolelederne ansvar, viser en sag fra Vejen Kommune, og det glæder Skolelederforeningen.

Skolelederforeningen vil løfte i flok for at finde løsninger på store udfordringer som stigende mistrivsel. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at sikre skolernes økonomi. Det skriver Claus Hjortdal i en nytårstale i Skolemonitor.

Undervisningsområdet har stor betydning for vores børn og unges opvækst og fremtid, og Skolelederforeningens formandskab, Claus Hjortdal og Dorte Andreas er meget tilfredse med, at det er en erfaren minister, der har overtaget posten som børne- og undervisningsminister.

Forandring, forebyggelse og rettidighed. Tre områder, der alle tre er vigtige, hvis vi i Danmark vil lykkes med at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge trives, udvikles og lærer. Det mener Skolelederforeningen. Derfor er de tre områder omdrejningspunktet i en række anbefalinger, som foreningen er på vej med til politikerne.

Det skaber resultater, når minister, forligskreds og parter er i dialog og samarbejder om skolens udfordringer. Det mener folkeskolens parter og opfordrer politikere til at sikre samarbejdet.

En tredjedel af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse, viser en analyse. Hvis vi skal vende bølgen, er vi nødt til at se på, hvordan vi gør lærerjob attraktive, mener Skolelederforeningens formandskab.

I pauserne på Årsmøde 2022 var der fuld fart på netværk, og der blev stillet interesserede spørgsmål til de mange udstillere. Vi gik en runde i en af pauserne og talte med et udpluk af både skoleledere og udstillere og tog pulsen på årsmødet.

Havet omkring skolen bliver ikke mindre uroligt fremover, men frihedsdagsorden skal gøre en forskel for skolelederne. Det sagde næsteformand Dorte Andreas på anden dagen af Årsmøde 2022.

Mistrivslen blandt børn og unge var det mest presserende emne i den politiske debat på årsmødet

Friheden flyver - grib den. Det var teamet for Årsmøde 2022. Efter to års corona-pause var det igen muligt at samle landets skoleledere til årsmøde - til oplæg, samvær, fest og debat om blandt andet frihed, og hvad den skal bruges til.

På Skolelederforeningen ordinære repræsentantskabsmøde blev der stillet skarpt på en række udfordringer, som folkeskolen, uddannelsessystemet og hele samfundet skal forholde sig til.

Fokus på præstationer og kontrol skaber ikke dygtige og harmoniske elever. Tværtimod, mener Skolelederforeningen. Hvis vi skal stoppe den stigende mistrivsel og lykkes med inklusion i folkeskolen, skal vi se opgaven som et samfundsansvar og fokusere på fællesskabet. Det siger formand Claus Hjortdal i en artikel i Den Moderne Grundskole.

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, som styrker ordblindeindsatsen. Det er den fjerde ordblindepakke på kort tid, og formanden for Skolelederforeningen mener, det er et vigtigt område at styrke.

Skoleleder i Jelling, Lance Luscombe, har opsagt sin stilling, da han ikke mener, der er økonomi til at hjælpe børn i mistrivsel. Det både ærgrer og bekymrer formandskabet i Skolelederforeningen.

Flere skoleledere oplever, at det er blevet sværere at finde egnet personale til ledige stillinger. Det viser en stikprøve, og næstformand Dorte Andreas mener, at rekrutteringsudfordringerne både fordrer til, at vi tænker nyt og slækker på krav.

Et nyt skoleår står for døren. I et debatindlæg i Skolemonitor skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, at han håber, det bliver et skoleår, hvor det tætte samarbejde med politikerne om at udvikle skolen fortsætter.

Lyt med når Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal taler med Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen om inklusion, mistrivsel og præstationspres.

På trods af corona viser en ny statusredegørelse, at rigtig mange danske folkeskoleelever trives. Alle mål fra reformen er ikke nået, men mange negative tendenser er vendt. Skolelederforeningen ser frem til en ny måde at se på kvalitet og skoleudvikling.

Ny aftale for skolernes rammer, når de skal tage imod ukrainske flygtningebørn, giver mere lokal fleksibilitet. Men det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der kommer i spil, mener Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg holder onsdag den 27. april 2022 en høring om inklusion i grundskolen på Christiansborg. Alle kan deltage eller følge høringen online.

Årets første formandsmøde løb af stablen i april, og her var initiativet Sammen om skolen et vigtigt emne.

Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.

I en fælles udmelding slår Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre fast, at skolerne har brug for at vide, om der følger penge med til at løfte opgaven med at tage godt imod børnene fra Ukraine.

Efter to år med corona er hverdagen blevet mere normal for mange skoleledere. Glæden ved at være på den anden side er stor, og fokus er på planlægning af næste skoleår. Mange er også slidte og trætte og har brug for tid til at komme på benene igen.

Hvis I for eksempel har udfordringer med krænkende handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan I få hjælp til forebyggende arbejde af et besøgsteam fra BFA.

Højt sygefravær blandt personalet har resultatet i aflyst undervisning. Nu er der politisk opbakning til, at skolerne kan fravige kravet om erstatningstimer for det.

Nej tak til flere coronanedlukninger af folkeskolen. Eleverne har brug for at komme i skole, lyder det fra flere skoleledere, der dog har et ønske om en lettere adgang til at lukke enkelte klasser ned, hvor smitten er høj.

Skrækscenariet er en nedlukning. Derfor er formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, tilfreds med de nye corona-retningslinjer, hvis de kan forhindre en længere hjemsendelse af eleverne.

Der er midler til folkeskolen i finansloven for 2022, som er forhandlet på plads i dag. Det glæder Claus Hjortdal, som dog hellere havde set, at skolerne havde fået mulighed for at holddele og tilrettelægge undervisningen fleksibelt i stedet for indførelsen af et fastlåst klasseloft.

For snart et år siden vendte et flertal af skolelederne i en medlemsundersøgelse i den grad pilen nedad til Aula. Siden er der ikke sket meget, og det får nu Skolelederforeningen til at råbe vagt i gevær.

At praktisere ledelse-tæt-på kræver, at en leder i dagligdagen anvender en bred vifte af ledelsesdiscipliner. Men hvad er ledelse-tæt-på for dig? Et nyt dialogspil skal være med til at stille skarpt på, hvornår du som leder i folkeskolen udøver ledelse-tæt-på, og hvilke vilkår det kræver.

De kommende kommunale politikere har en enestående chance for at være med til at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Men det kræver modet til at tænde for det lange lys, bakke op om skolens fagprofessionelle og gemme prestigeprojekterne. Det skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.

Landets folkeskoler har mulighed for at sende elever fra 8. klasse i særligt tilrettelagte praktikforløb. En stikprøve blandt skoleledere viser, at ordningen bliver brugt, fordi den er et nødvendigt og godt tilbud til nogle elever. Men ordningen har også begrænsninger og kan med fordel forbedres og udvides, lyder det fra skolelederne.

KOMBITs egen tilfredshedsundersøgelse af Aula viser, ligesom Skolelederforeningens tidligere undersøgelse, stor utilfredshed blandt medarbejdere i skoler. Nu har over 600 skoleledere sagt ja til at give mere input til problemstillinger og forbedringer.

Kort før sommerferien faldt en politisk aftale på plads, som giver folkeskolerne øget frihedsgrader i dette skoleår. Og selvom aftalen kom sent i forhold til planlægningen af skoleåret, viser en stikprøve blandt skoleledere, at stort set alle allerede benytter den nye fleksibilitet eller har planer om det.

Folkeskolereformen søsatte en række elementer til at skabe en god folkeskole. Men forudsætningerne gjorde det til en umulig opgave at udfolde de gode visioner. Nu skal vi videre og fra et andet udgangspunkt. Det skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Skolemonitor.

Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet nye materialer, der giver inspiration til, hvordan co-teaching, makkerlæring, mindre grupper og intensive læringsforløb kan styrke elevernes faglige udvikling i undervisningen.

En ny politisk aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever efter corona er en vigtig håndsrækning til folkeskolen. Politikerne har lyttet til behovet for mindre styring og lokal fleksibilitet, og det glæder næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.

Undervisningsministerens nye redegørelse giver folkeskolereformen kniven. De tre overordnede målsætninger er ikke indfriet. Men folkeskolen har ikke fejlet, den er bare ikke nået i mål, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Under coronakrisen opfandt landets folkeskoler rigtig mange gode, alternative og kreative løsninger i bestræbelsen på at understøtte elevernes læring og trivsel på distancen. Men den vigtigste læring fra det seneste år er, at mindre styring øger omstillingsparatheden. Det skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.

​Spisepausen er meget mere end madpakken. Det er en anledning til at dyrke samværet og fællesskabet i skoleklasserne. Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der med en nye guide vil hjælpe skoler med at gøre spisepauserne til et højdepunkt i skoledagen.

Hvordan sikrer vi kvaliteten i mellemformer, hvor vi samtidigt bevarer et fokus på også at sikre kvaliteten på specialskolerne? Det spørgsmål er Faglig Klub i Skolelederforeningen optaget af, og mandag den 17. maj mødtes klubben med KL, STUK og undervisningsministeren til en dialog om emnet.

Om få dage må alle elever i folkeskolen vende fuldt og helt tilbage til klasseværelserne. Den store opgave bliver nu at holde smitte fra døren, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Det skal være slut med nationale test i folkeskolen, som vi kender dem. Test skal i højere grad kunne bruges til at styrke den enkelte elevs faglige udvikling, end tilfældet er i dag. Derfor fremlægger KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen en række anbefalinger til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

En ny pjece giver skoleledere inspiration til håndtering af vikartimer. Målet er at nedbringe behovet for vikardækning og styrke kvaliteten af den undervisning, som vikarer leverer.

Den nye genåbningsaftale giver skolelederne flere tangenter at spille på, når de skal tilrettelægge undervisningen, og håb om, at alle elever kan være fuldt tilbage inden sommerferien.

De 164,5 millioner kroner til ekstra undervisning og trivsel i folkeskolen er nu blevet fordelt mellem kommunerne. Men med at krav om, at millionerne skal bruges inden udgangen af juli, får skolerne svært ved at nå at planlægge gode forløb og tilbud.

Testning af elever er en kommunal opgave. Skolelederne er gode til at drive skole. Derfor opfordrer Skolelederforeningen til, at kommunerne påtager sig opgaven med at styre samtykkeerklæringer, podning og smitteopsporing, når alle elever skal tilbage på skolerne efter påske.

Ovenpå udmeldingen om en ny vaccineplan kommer Danmarks Lærerforeningen og Skolelederforeningen med en fælles appel om, at skolernes personale ikke bør miste deres plads i køen.

Retningslinjerne for den ugentlige udeundervisning har indbygget den nødvendige lokale fleksibilitet. Til gengæld stiller det krav om, at kommuner og forvaltninger bakker op om skoleledernes beslutninger.

Fra næste uge må alle elever i 5. til 8. klasse komme i skole en gang om ugen. For skolelederne er det nødvendigt, at retningslinjerne kommer hurtigt, og at de giver mulighed for lokal fleksibilitet.

Skolelederforeningen og KL har i et samarbejde udviklet et værktøj til skoleledere, som kan styrke den faglige ledelse i folkeskolen. Værktøjet er en fire-trins-model til den didaktiske samtale.

Når afgangseleverne i udvalgte kommuner fra mandag den 1. marts må vende tilbage til skolen, opfordres de til at lade sig teste, og Skolelederforeningen har et håb om, der bliver lavet et set-up, skolerne kan håndtere.

Skolelederforeningen vil i de kommende tre år følge det såkaldte frikommuneforsøg tæt, hvor folkeskolerne i Holbæk og Esbjerg kommuner får mulighed for at fravige alle regler, lovgivning og dokumentationskrav.

Den næste etape af genåbningen sker på særlige betingelser, der kræver nye retningslinjer. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fastholder, at det er vigtigt at have retningslinjerne på plads hurtigst muligt.

Er du skoleleder eller vejleder og nysgerrig på ledelse af et ordblindevenligt læringsmiljø, er der inspiration at hente på et webinar i marts.

Vi må finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden. Det kan give eleverne en tid fyldt med leg og læring, skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Altinget.

På grund af COVID-19 har de unge i grundskolen ikke haft samme betingelser for at lære mere om de mange forskellige ungdomsuddannelser. Derfor skal en række nye initiativer styrke informationen og vejledningen til forældre og de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på. Det skriver Mary Fonden, Børns Vilkår, Red Barnet og Skolelederforeningen i dag i et fælles debatindlæg i Altinget.

Der er brug for nye løsninger nu. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal retter skarp kritik mod Aula og stiller forslag om forbedringer, efter en undersøgelse blandt foreningens medlemmer viser, at hovedparten af skoleledere oplever daglige fejl og mangler på den digitale platform.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, og næstformand, Dorte Andres, har i dag mødtes med Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om afbureaukratisering og regelforenkling af folkeskolen. Formandskabet havde hele 40 konkrete forslag med, som er blevet til i samarbejde med foreningens medlemmer.

"Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig i et brev til skolerne peget på, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre. Foreningen har desuden noteret sig, at det i forståelsespapiret for regeringen og dens støttepartier R, SF og Enh fastslås, at regeringen vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser. Tak for det."

"Der skal ske en afbureaukratisering, vi skal have øget frihed til at tilrettelægge opgaverne samtidig med, at der skal arbejdes med mere gennemtænkte, solide tiltag, der får resurserne til at hænge sammen, ikke mindst i forhold til arbejdet med inklusion. Vi skal have en bedre økonomi, og i den forbindelse ønsker vi omprioriteringsbidraget væk – helt væk."

"Trods en stærkt øget arbejdsbyrde de senere år, spares der på folkeskolen. Igen og igen. Lige nu ser vi fyringer af lærere i mange kommuner. Det er meget bekymrende, at resurserne ikke matcher ambitionerne."

"Vi har brug for ordentlige arbejds- og ledelsesvilkår. Og det handler bl.a. om ikke hele tiden at tale skolen ned. Vi arbejder på, at folkeskolen og de institutioner, der er knyttet hertil, fortsat bør være de kommende generationers førstevalg. Det indebærer bl.a., at man også har øje for de ting, der går rigtig godt i folkeskolen - hvad der er masser af eksempler på."

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

Regeringen ønsker at justere 7-trinsskalaen. Skolelederforeningen ser gerne mindre justeringer af skalaen - blandt andet at der ses kritisk på de store spring mellem karaktererne 4-7 og mellem 7-10.

Hvordan får vi flere til at vælge folkeskolen? Det spørgsmål arbejdes der med på mange af landets skoler, og i dag besøgte Skolelederforeningens formandskab sammen med de øvrige aktører i den store indsats ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ Ejerslykkeskolen i Odense for at blive klogere på, hvordan skolen arbejder på at tiltrække distriktets elever.

Folkeskolen leverer flotte resultater, og hver dag sker der en masse positive ting i alle landets folkeskoler. Udfordringen er, at de positive ting sjældent bliver fortalt. Dette materiale er tænkt som inspiration til, hvordan kommuner og de enkelte skoler kan sætte folkeskolen positivt på dagsordenen.

"Skolelederforeningen har i forbindelse med drøftelserne i Folketinget af folkeskolens fremtid kontaktet alle partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Vi udtrykker vores bekymring for, at nye forsøg og dispensationer skaber ny uro og dalende forældreopbakning. Vi opfordrer derfor politikerne til at holde fast i brede og langsigtede forlig om folkeskolen. Det er sket pr. mail, men vi fik også overbragt det som et personligt brev med overskriften: Tænk på folkeskolen." Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

"I en ny rapport fra Undervisningsministeriet om forældres skolevalg ser vi bl.a., at de mange nedlæggelser og sammenlægninger af folkeskoler, der er sket, spiller ind i forældres valg af skoleform ved indskrivningen."

"Penge er ikke alt, men de er rare at have. Lige nu er forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommunale økonomi i gang med de sædvanlige rituelle udmeldinger."

Det er vigtigt med et vederlagsfrit skoletilbud, så alle børn får muligheden for at vokse op som kloge, nysgerrige og demokratisk sindede borgere i et blandet fællesskab.

Oktober 2016

August 2016

"Stort pres på både skoleledelse og reform. Glem ikke baggrunden for reformen."

Juni 2015.

August 2015.

Oktober 2015.

Januar 2015.