Lyt med når Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal taler med Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen om inklusion, mistrivsel og præstationspres.
På trods af corona viser en ny statusredegørelse, at rigtig mange danske folkeskoleelever trives. Alle mål fra reformen er ikke nået, men mange negative tendenser er vendt. Skolelederforeningen ser frem til en ny måde at se på kvalitet og skoleudvikling.
Ny aftale for skolernes rammer, når de skal tage imod ukrainske flygtningebørn, giver mere lokal fleksibilitet. Men det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der kommer i spil, mener Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg holder onsdag den 27. april 2022 en høring om inklusion i grundskolen på Christiansborg. Alle kan deltage eller følge høringen online.
Årets første formandsmøde løb af stablen i april, og her var initiativet Sammen om skolen et vigtigt emne.
Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.
I en fælles udmelding slår Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre fast, at skolerne har brug for at vide, om der følger penge med til at løfte opgaven med at tage godt imod børnene fra Ukraine.
Efter to år med corona er hverdagen blevet mere normal for mange skoleledere. Glæden ved at være på den anden side er stor, og fokus er på planlægning af næste skoleår. Mange er også slidte og trætte og har brug for tid til at komme på benene igen.
Hvis I for eksempel har udfordringer med krænkende handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan I få hjælp til forebyggende arbejde af et besøgsteam fra BFA.
Højt sygefravær blandt personalet har resultatet i aflyst undervisning. Nu er der politisk opbakning til, at skolerne kan fravige kravet om erstatningstimer for det.
Nej tak til flere coronanedlukninger af folkeskolen. Eleverne har brug for at komme i skole, lyder det fra flere skoleledere, der dog har et ønske om en lettere adgang til at lukke enkelte klasser ned, hvor smitten er høj.
Skrækscenariet er en nedlukning. Derfor er formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, tilfreds med de nye corona-retningslinjer, hvis de kan forhindre en længere hjemsendelse af eleverne.
Der er midler til folkeskolen i finansloven for 2022, som er forhandlet på plads i dag. Det glæder Claus Hjortdal, som dog hellere havde set, at skolerne havde fået mulighed for at holddele og tilrettelægge undervisningen fleksibelt i stedet for indførelsen af et fastlåst klasseloft.
For snart et år siden vendte et flertal af skolelederne i en medlemsundersøgelse i den grad pilen nedad til Aula. Siden er der ikke sket meget, og det får nu Skolelederforeningen til at råbe vagt i gevær.
At praktisere ledelse-tæt-på kræver, at en leder i dagligdagen anvender en bred vifte af ledelsesdiscipliner. Men hvad er ledelse-tæt-på for dig? Et nyt dialogspil skal være med til at stille skarpt på, hvornår du som leder i folkeskolen udøver ledelse-tæt-på, og hvilke vilkår det kræver.
De kommende kommunale politikere har en enestående chance for at være med til at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Men det kræver modet til at tænde for det lange lys, bakke op om skolens fagprofessionelle og gemme prestigeprojekterne. Det skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.
Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.
Landets folkeskoler har mulighed for at sende elever fra 8. klasse i særligt tilrettelagte praktikforløb. En stikprøve blandt skoleledere viser, at ordningen bliver brugt, fordi den er et nødvendigt og godt tilbud til nogle elever. Men ordningen har også begrænsninger og kan med fordel forbedres og udvides, lyder det fra skolelederne.
KOMBITs egen tilfredshedsundersøgelse af Aula viser, ligesom Skolelederforeningens tidligere undersøgelse, stor utilfredshed blandt medarbejdere i skoler. Nu har over 600 skoleledere sagt ja til at give mere input til problemstillinger og forbedringer.
Kort før sommerferien faldt en politisk aftale på plads, som giver folkeskolerne øget frihedsgrader i dette skoleår. Og selvom aftalen kom sent i forhold til planlægningen af skoleåret, viser en stikprøve blandt skoleledere, at stort set alle allerede benytter den nye fleksibilitet eller har planer om det.
Folkeskolereformen søsatte en række elementer til at skabe en god folkeskole. Men forudsætningerne gjorde det til en umulig opgave at udfolde de gode visioner. Nu skal vi videre og fra et andet udgangspunkt. Det skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Skolemonitor.
Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet nye materialer, der giver inspiration til, hvordan co-teaching, makkerlæring, mindre grupper og intensive læringsforløb kan styrke elevernes faglige udvikling i undervisningen.
En ny politisk aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever efter corona er en vigtig håndsrækning til folkeskolen. Politikerne har lyttet til behovet for mindre styring og lokal fleksibilitet, og det glæder næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
Undervisningsministerens nye redegørelse giver folkeskolereformen kniven. De tre overordnede målsætninger er ikke indfriet. Men folkeskolen har ikke fejlet, den er bare ikke nået i mål, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Under coronakrisen opfandt landets folkeskoler rigtig mange gode, alternative og kreative løsninger i bestræbelsen på at understøtte elevernes læring og trivsel på distancen. Men den vigtigste læring fra det seneste år er, at mindre styring øger omstillingsparatheden. Det skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.
Spisepausen er meget mere end madpakken. Det er en anledning til at dyrke samværet og fællesskabet i skoleklasserne. Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der med en nye guide vil hjælpe skoler med at gøre spisepauserne til et højdepunkt i skoledagen.
Hvordan sikrer vi kvaliteten i mellemformer, hvor vi samtidigt bevarer et fokus på også at sikre kvaliteten på specialskolerne? Det spørgsmål er Faglig Klub i Skolelederforeningen optaget af, og mandag den 17. maj mødtes klubben med KL, STUK og undervisningsministeren til en dialog om emnet.
Om få dage må alle elever i folkeskolen vende fuldt og helt tilbage til klasseværelserne. Den store opgave bliver nu at holde smitte fra døren, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
Det skal være slut med nationale test i folkeskolen, som vi kender dem. Test skal i højere grad kunne bruges til at styrke den enkelte elevs faglige udvikling, end tilfældet er i dag. Derfor fremlægger KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen en række anbefalinger til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.
En ny pjece giver skoleledere inspiration til håndtering af vikartimer. Målet er at nedbringe behovet for vikardækning og styrke kvaliteten af den undervisning, som vikarer leverer.
Den nye genåbningsaftale giver skolelederne flere tangenter at spille på, når de skal tilrettelægge undervisningen, og håb om, at alle elever kan være fuldt tilbage inden sommerferien.
De 164,5 millioner kroner til ekstra undervisning og trivsel i folkeskolen er nu blevet fordelt mellem kommunerne. Men med at krav om, at millionerne skal bruges inden udgangen af juli, får skolerne svært ved at nå at planlægge gode forløb og tilbud.
Testning af elever er en kommunal opgave. Skolelederne er gode til at drive skole. Derfor opfordrer Skolelederforeningen til, at kommunerne påtager sig opgaven med at styre samtykkeerklæringer, podning og smitteopsporing, når alle elever skal tilbage på skolerne efter påske.
Ovenpå udmeldingen om en ny vaccineplan kommer Danmarks Lærerforeningen og Skolelederforeningen med en fælles appel om, at skolernes personale ikke bør miste deres plads i køen.
Retningslinjerne for den ugentlige udeundervisning har indbygget den nødvendige lokale fleksibilitet. Til gengæld stiller det krav om, at kommuner og forvaltninger bakker op om skoleledernes beslutninger.
Fra næste uge må alle elever i 5. til 8. klasse komme i skole en gang om ugen. For skolelederne er det nødvendigt, at retningslinjerne kommer hurtigt, og at de giver mulighed for lokal fleksibilitet.
Skolelederforeningen og KL har i et samarbejde udviklet et værktøj til skoleledere, som kan styrke den faglige ledelse i folkeskolen. Værktøjet er en fire-trins-model til den didaktiske samtale.
Når afgangseleverne i udvalgte kommuner fra mandag den 1. marts må vende tilbage til skolen, opfordres de til at lade sig teste, og Skolelederforeningen har et håb om, der bliver lavet et set-up, skolerne kan håndtere.
Skolelederforeningen vil i de kommende tre år følge det såkaldte frikommuneforsøg tæt, hvor folkeskolerne i Holbæk og Esbjerg kommuner får mulighed for at fravige alle regler, lovgivning og dokumentationskrav.
Den næste etape af genåbningen sker på særlige betingelser, der kræver nye retningslinjer. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fastholder, at det er vigtigt at have retningslinjerne på plads hurtigst muligt.
Er du skoleleder eller vejleder og nysgerrig på ledelse af et ordblindevenligt læringsmiljø, er der inspiration at hente på et webinar i marts.
Vi må finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden. Det kan give eleverne en tid fyldt med leg og læring, skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Altinget.
På grund af COVID-19 har de unge i grundskolen ikke haft samme betingelser for at lære mere om de mange forskellige ungdomsuddannelser. Derfor skal en række nye initiativer styrke informationen og vejledningen til forældre og de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse.
Alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på. Det skriver Mary Fonden, Børns Vilkår, Red Barnet og Skolelederforeningen i dag i et fælles debatindlæg i Altinget.
Der er brug for nye løsninger nu. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal retter skarp kritik mod Aula og stiller forslag om forbedringer, efter en undersøgelse blandt foreningens medlemmer viser, at hovedparten af skoleledere oplever daglige fejl og mangler på den digitale platform.
Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, og næstformand, Dorte Andres, har i dag mødtes med Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om afbureaukratisering og regelforenkling af folkeskolen. Formandskabet havde hele 40 konkrete forslag med, som er blevet til i samarbejde med foreningens medlemmer.
"Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig i et brev til skolerne peget på, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre. Foreningen har desuden noteret sig, at det i forståelsespapiret for regeringen og dens støttepartier R, SF og Enh fastslås, at regeringen vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser. Tak for det."
"Der skal ske en afbureaukratisering, vi skal have øget frihed til at tilrettelægge opgaverne samtidig med, at der skal arbejdes med mere gennemtænkte, solide tiltag, der får resurserne til at hænge sammen, ikke mindst i forhold til arbejdet med inklusion. Vi skal have en bedre økonomi, og i den forbindelse ønsker vi omprioriteringsbidraget væk – helt væk."
"Trods en stærkt øget arbejdsbyrde de senere år, spares der på folkeskolen. Igen og igen. Lige nu ser vi fyringer af lærere i mange kommuner. Det er meget bekymrende, at resurserne ikke matcher ambitionerne."
"Vi har brug for ordentlige arbejds- og ledelsesvilkår. Og det handler bl.a. om ikke hele tiden at tale skolen ned. Vi arbejder på, at folkeskolen og de institutioner, der er knyttet hertil, fortsat bør være de kommende generationers førstevalg. Det indebærer bl.a., at man også har øje for de ting, der går rigtig godt i folkeskolen - hvad der er masser af eksempler på."
"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."
Regeringen ønsker at justere 7-trinsskalaen. Skolelederforeningen ser gerne mindre justeringer af skalaen - blandt andet at der ses kritisk på de store spring mellem karaktererne 4-7 og mellem 7-10.
Hvordan får vi flere til at vælge folkeskolen? Det spørgsmål arbejdes der med på mange af landets skoler, og i dag besøgte Skolelederforeningens formandskab sammen med de øvrige aktører i den store indsats ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ Ejerslykkeskolen i Odense for at blive klogere på, hvordan skolen arbejder på at tiltrække distriktets elever.
Folkeskolen leverer flotte resultater, og hver dag sker der en masse positive ting i alle landets folkeskoler. Udfordringen er, at de positive ting sjældent bliver fortalt. Dette materiale er tænkt som inspiration til, hvordan kommuner og de enkelte skoler kan sætte folkeskolen positivt på dagsordenen.
Folkeskolen leverer flotte resultater, og hver dag sker der en masse positive ting i alle landets folkeskoler. Men de positive ting bliver sjældent fortalt. Dette nye materiale er tænkt som inspiration til, hvordan kommuner og de enkelte skoler kan sætte folkeskolen positivt på dagsordenen.
"Skolelederforeningen har i forbindelse med drøftelserne i Folketinget af folkeskolens fremtid kontaktet alle partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Vi udtrykker vores bekymring for, at nye forsøg og dispensationer skaber ny uro og dalende forældreopbakning. Vi opfordrer derfor politikerne til at holde fast i brede og langsigtede forlig om folkeskolen. Det er sket pr. mail, men vi fik også overbragt det som et personligt brev med overskriften: Tænk på folkeskolen." Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.
I et avisindstik til Politiken 'Den moderne grundskole' bringes en artikel om folkeskolen og folkeskolens arbejde med læring og digital dannelse. Skoleleder Mogens Falk Jørgensen fortæller i artiklen om skolens opgave med at forberede eleverne på fremtiden.
Undervisningsministeriet fordeler nu restmidlerne fra en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. En pulje på 7,4 mio. kr. udmøntes kommunevis efter elevtal og er målrettet på at styrke kompetencerne for nye ledere og mellemlederne i folkeskolen.
I et debatindlæg i Danske Kommuner opfordrer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, de ny- og genvalgte kommunalpolitikere til at skabe stabilitet om landets folkeskoler og understøtte dem.
Danske elever er bedre end gennemsnittet i OECD til at løse problemorienterede opgaver i samarbejde med andre. Det viser en undersøgelse fra PISA 2015.
Skolelederforeningen har taget initiativ til at udgive publikationen FÆLLES OM FOLKESKOLEN, som udkommer med Politiken Øst og Jyllandsposten Vest lørdag den 28. oktober 2017.
Det er bekymrende, hvis flere elever forlader folkeskolen uden at tage folkeskolens afgangsprøve.
”Folkeskolen har været gennem massive besparelser også på specialundervisningsområdet. Nu vil man så fortsætte reduceringen af folkeskolens budgetter men vil samtidig give fri- og privatskolerne højere tilskud til at løfte den opgave, som folkeskolen skal klare med stadig færre midler. Det giver ingen mening,” siger Claus Hjortdal, skoleledernes formand, om regeringens forslag om at hæve statstilskuddet til privatskoler ved at målrette pengene til elever med særlige behov.
"I en ny rapport fra Undervisningsministeriet om forældres skolevalg ser vi bl.a., at de mange nedlæggelser og sammenlægninger af folkeskoler, der er sket, spiller ind i forældres valg af skoleform ved indskrivningen."
I en ny undersøgelse lavet af Epinion for Undervisningsministeriet i samarbejde med Skole og Forældre viser det sig, at forældre, der vælger privatskoler, friskoler og folkeskoler, har de samme ønsker til deres børns skolegang. Skoleformen i sig selv er for mange mindre vigtig, selv om der i de senere år har været en stigende tilgang til fri- og privatskoler.
Cevea, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre og Skolelederforeningen inviterer til debat om rammerne for folkeskolen.
Forældre oplever, at folkeskolens største problem er for mange elever i klasserne, skriver Politiken Skoleliv i dag med henvisning til en undersøgelse udført for Skolelederforeningen af A&B Analyse.
Uddannelse, dannelse, fællesskab, faglig ledelse ... blev diskuteret og sat til debat på Folkemødet 2017.
Skolelederforeningen kritiserer forslag om at hæve loft for samdrift af skole og daginstitution samt øge klassestørrelser. Forslagene er sneget ind under kommuneforhandlingerne.
I en fælles kronik i Politiken i dag gør formændene for organisationerne i FOLKESKOLEN. VORES. HELE LIVET sig til talsmænd og -kvinder for at folkeskolen bevarer pladsen som landets vigtigste samfundsdannende institution. Dér, hvor de kommende generationer tilegner sig viden og kunnen, respekt og tolerance m.m.
"Penge er ikke alt, men de er rare at have. Lige nu er forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommunale økonomi i gang med de sædvanlige rituelle udmeldinger."
En rundspørge foretaget af KL’s blad Danske Kommuner viser, at et flertal af skoleledere på de skoler, der er udvalgt af regeringen til at få del i den nye skolepulje, ikke mener, at uddelingen af midler til løfte de svage elever efterfølgende bør udloddes som præmier for at hæve karakterniveauet.
120 navngivne folkeskoler er udvalgt til at få del i regeringens nye præmiepulje på 500 mio. kr. til at styrke fagligheden over de næste tre år. Skolelederforeningen anerkender, at der er behov for pengene, men er bekymret for, om de bliver brugt på den rigtige måde.
Undervisningsministeriet åbner nu for forsøgsordningen i folkeskolen om at arbejde mere fleksibelt med tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder med ansøgningsvejledning og -frist.
Som det fremgik af foreningens hjemmeside har vi iværksat et samarbejde mellem syv af folkeskolens parter. Desværre lykkedes det ikke i første runde at få DLF med.
Syv hovedaktører på skoleområdet har etableret et samarbejde, der skal sikre arbejdsro i skolen og øge kvaliteten i skoledagen, herunder fastholde fokus på at sikre en motiverende og varieret skoledag.
Det er vigtigt med et vederlagsfrit skoletilbud, så alle børn får muligheden for at vokse op som kloge, nysgerrige og demokratisk sindede borgere i et blandet fællesskab.
Med et nyt digitalt værktøj udviklet af Undervisningsministeriet bliver det lettere for bl.a. forældre at sammenligne folkeskoler ved hjælp af data, der tager højde for elevernes baggrund.
Alle nøgleorganisationerne i og omkring folkeskolen bakker op om Skolelederforeningens initiativ til et fremstød for, at folkeskolen fortsat opfattes som et attraktivt tilbud. Nu står både elever, forældre, lærere og pædagoger, ledere, chefer og politikere bag ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’.
Claus Hjortdal ser positivt på anbefalingerne til fremtidens ungdomsuddannelse, som regeringens ekspertgruppe fremlægger i dag. Ressourcerne skal følge med.
Hvis strømmen mod de frie grundskoler fortsætter, er der behov for at se på, hvilke krav samfundet stiller til skolerne. Der er også behov for at styrke folkeskolens økonomi, siger Claus Hjortdal.
Skolerne modtager i disse dage et spørgeskema med tilbud om at være med i en landsdækkende undersøgelse af 9. klasseelevernes forventninger til fremtiden. Skoleledernes formand Claus Hjortdal opfordrer til at deltage i undersøgelsen.
En ny rapport fra SFI viser, at andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 procent fra 2014 til 2016. Det er meget positivt, at skolerne lykkes med at bryde den negative sociale arv og i endnu højere grad lykkes med at engagere etniske minoritetselevers faglige deltagelse, mener Claus Hjortdal.
284 folkeskoleledere har deltaget i en rundspørge om skolens juletraditioner og deres holdning hertil.
”Det er glædeligt, at Danmark nu ligger signifikant over gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab. Det skyldes en engageret og dygtig indsats på skolerne,” siger skoleledernes formand Claus Hjortdal, som forventer, at den positive udvikling forsætter i takt med, at folkeskolereformens delelementer implementeres fuldt ud.
Broager Skole vinder ArbejdsmiljøPrisen 2016. Skoleledelsen har gennem tæt samarbejde og dialog med medarbejderne skabt et godt arbejdsmiljø i en tid med store forandringer.
TV2 bringer torsdag aften kl. 20 udsendelsen ’Flugten fra folkeskolen’. I den forbindelse kommenterer Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal på, at en stigende andel elever går i frie/private skoler.
Politikerne bør prioritere folkeskolen og sikre, at folkeskolen har de nødvendige ressourcer, mener skoleledernes formand Claus Hjortdal.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har revideret vejledningen Sikkerhed og Kriseberedskab – en vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner.
Politiken i dag har formuleret en jobannonce, hvor skoleledere søges til vakante stillinger med stort ansvar med rigtig mange forventninger, men uden for meget handlerum med begrænsede resurser.
Folkeskolen er landets vigtigste samfundsdannende institution. Det skal den også være fremover, så vi sikrer et Danmark med et stærkt fællesskab. Men de senere år er andelen af de, der fravælger folkeskolen, stigende. Den udvikling skal vendes, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.
I forbindelse med folkeskolereformen blev det besluttet, at der årligt skal udarbejdes en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Den anden statusredegørelse for folkeskolens udvikling efter reformen viser blandt andet, at kommuner og skoleledere har fået bedre styr på reformens strukturelle ændringer.
Folkeskolereformen er begyndt at tage form, og meget er nu ved at lykkes. Men det tager tid at løfte så stor en opgave, og vi skal passe på ikke at overimplementere reformen, siger Claus Hjortdal i et interview om den moderne folkeskole.
”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne. Et eksempel er åben skole, hvor det i stigende grad lykkes at inddrage omverdenen i undervisningen og skabe nye læringsmuligheder med lokalsamfundet, erhvervsliv, foreninger og så videre,” skriver skolelederens formand, Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.
Oktober 2016
August 2016
Gymnasiereformen vil ændre folkeskolens afgangsprøve til en afgangseksamen. ’Stærkt bekymrende’, siger Skolelederforeningen, som mener, at elever, der ikke består, vil stå tilbage som tabere.
”Vi skal arbejde med åndsfrihed og respekt i stedet for at indføre forbud i folkeskolen af denne slags.” Et forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen er bekymrende, mener skoleledernes formand Claus Hjortdal.
Færre lærere til eleverne og mindre tid til inklusion. Det kan blive konsekvensen for folkeskoler i landets 54 fattigste kommuner, som står til at miste et særligt skolereform-tilskud på 600 millioner kroner.
Skolelederforeningen afholder i samarbejde med UCC to fyraftensmøder med fokus på ’Pædagogen i skolen’. Møderne afholdes i uge 38.
Mange faktorer kan bevirke, at en skole præsterer lavere end forventet flere år i træk, mener Claus Hjortdal i forbindelse med den liberale tænketank Cepos ranglistning af de danske folkeskoler.
Kom forbi og mød foreningens formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas på Folkemødet den 16.-19. juni. Vi deltager i spændende debatter om folkeskolen, undervisning og læring.
Et inspirationsmateriale som skal inspirere og støtte skoleledelsen i processen med at omstille folkeskolen.
Flygtningebørn er en styrke for fællesskabet i folkeskolen, og flygtningebørn bør ikke undervises på specialskoler eller langt væk fra andre børn. Det økonomiske grundlag skal dog være i orden for at kunne integrere det stigende antal flygtningebørn, mener Claus Hjortdal.
"Stort pres på både skoleledelse og reform. Glem ikke baggrunden for reformen."
Juni 2015.
August 2015.
Oktober 2015.
Januar 2015.