Folkeskolereform

På trods af corona viser en ny statusredegørelse, at rigtig mange danske folkeskoleelever trives. Alle mål fra reformen er ikke nået, men mange negative tendenser er vendt. Skolelederforeningen ser frem til en ny måde at se på kvalitet og skoleudvikling.

Folkeskolereformen søsatte en række elementer til at skabe en god folkeskole. Men forudsætningerne gjorde det til en umulig opgave at udfolde de gode visioner. Nu skal vi videre og fra et andet udgangspunkt. Det skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Skolemonitor.

Undervisningsministerens nye redegørelse giver folkeskolereformen kniven. De tre overordnede målsætninger er ikke indfriet. Men folkeskolen har ikke fejlet, den er bare ikke nået i mål, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

De ventede justeringer af folkeskoleloven er efter en hastebehandling vedtaget i dag torsdag den 2. maj. Nogle af de varslede ændringer træder i kraft med virkning fra 1. august 2019 - andre træder først i kraft fra skoleåret 2020-21.

Et bredt flertal af partier i folketinget står bag en justering af skolereformen med fokus på faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Der er også tilført nogle penge, og Skolelederforeningen giver aftalen medvind, om end det er ærgerligt at man ikke kunne vente på evalueringen.

”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne, for eksempel omkring åben skole". Men der er et aber dabei, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.