Mere ledelse mindre styring

Folkeskoleforligskredsen er blevet enige om, at der også i det kommende skoleår skal være mulighed for at konvertere al understøttende undervisning.

Efter anbefaling fra såvel skoleledere, lærere og KL indkalder regeringen folkeskoleforligskredsen med henblik på at videreføre muligheden for at konvertere understøttende undervisning til blandt andet delehold og tolærerordninger i det kommende skoleår.

”I Skolelederforeningen er vi glade for, at statsministeren i sin nytårstale satte ord på, at der er brug for et opgør med bureaukratiet i folkeskolen, for i dag er der al for megen styring og alt for lidt plads til det lokale råderum. Vi skal dog huske at værne om det fælles afsæt, som folkeskolen har.”

Fik du ikke set livestreamingen fra formandsmødet, kan du nu se alle oplæg, lige når det passer dig. Se årets politiske debat med Pernille Rosenkrantz-Theil, Thomas Gyldal Petersen, Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal. Hør også en række spændende oplæg om ’ledernes psykiske arbejdsmiljø’ og ’ledelse-tæt-på’ med Jan Heiberg Johansen, Justine Grønbæk Pors, Maria Steno, Søren Voxsted, Dennis Nørmark, Lotte la Cour fra hovedbestyrelsen samt Carina Termansen fra Skolelederforeningens sekretariat.

Vi står foran et spændende skoleår, hvor I som skoleledere vil opleve, at der vil være friere rammer. Den mulighed skal vi som både forening og som skoleledere gribe, siger Claus Hjortdal i sin hilsen til landets skoleledere i forbindelse med skoleårets start.

”Vi må se på hvilke elementer, vi skal trække med ind i skolen, som giver en større involvering af ledelsen, større inddragelse af de fagprofessionelle, lærere og pædagoger, samt større råderum til at skolerne kan finde løsninger, som giver mest mening lokalt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

"Det er glædeligt, at vi har fået de små elever tilbage", siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand i denne video. Han kvitterer for, at der er lyttet til foreningens ønske om, at skolerne får mulighed for at undervise under bekendtgørelsen om nødundervisning frem til sommerferien."

Børn skal have en barndom og ungdom fyldt med leg og læring, og skolen er en af de vigtigste brikker til dette. Vi skal med andre ord finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, i et debatindlæg i Altinget.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

"Vi er i dialog med det politiske niveau om, hvor vi går hen med folkeskolen, nå der skal flyttes på den. Vi forfølger vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen, hvor vi siger "mere ledelse og mindre styring". Vi har for nylig haft møde i hovedbestyrelsen, hvor vi har set på, hvordan vi kan konkretisere det i højere grad, og hvad vores næste indsats skal være."

"Folkeskoleloven kan ikke bare tilpasses Corona. Diverse studier er i gang, og vi er selv med i en større ministeriel undersøgelse, som samler op på forårets nedlukning og genåbningerne. Men faktum er, at vi er midt i pandemien. Og der er nogle erfaringer, vi må forholde os til nu, herunder at de usikre forhold tærer på elever, forældre, ledere og medarbejdere. Det kan ikke blive ved. Det kan ikke nytte at tro, at vi fortsat kan drive folkeskole efter normal standard. Skolelederne har behov for at få lettet på de opgaver, der belaster vores arbejde unødigt."

Regeringen ønsker at sætte to kommuner helt fri på folkeskoleområdet i en prøveperiode. Skolelederforeningen peger på, at der er behov for større frihed for alle skoler.

Regeringen har givet udtryk for, at den med den såkaldte nærhedsreform ønsker at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati og kontrol - hvor der skrues ned for detailstyring oppefra og skrues op for faglighed og ledelse. Som et indspil til en ny nærhedsreform sender FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, i dag et forslagskatalog til regeringen.

Claus Hjortdal deltog for nylig i et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forligspartierne samt folkeskolens parter om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. På mødet holdt Claus Hjortdal et oplæg om Skolelederforeningens perspektiver.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Før sommerferien mødtes Skolelederforeningens nye hovedbestyrelse til en drøftelse af, hvad hovedbestyrelsen vil have fokus på. Det er blandt andet: * Mere ledelse - mindre styring, for alle skoler * Bedre vilkår for skoleledelsen * Ledelse tæt på

"I maj måned afholdt vi virtuelt repræsentantskabsmøde og fik valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden - også selv om dagene er lange."

BFA Velfærd og Offentlig administration har lanceret dialogværktøjet 'Styrket samarbejde', som sætter fokus på fem centrale temaer, der er fælles for uddannelsesinstitutioner, der lykkes med opgaven.

Skolelederne har ikke tid nok til de opgaver, der gør den største forskel for eleverne - fx pædagogisk ledelse. Tiden ædes op af især administrative opgaver, dokumentationsopgaver og sager med elever i vanskeligheder.

I Skolelederforeningen ønsker vi afbureaukratisering og øget lokal frihed for alle folkeskoler. Vi ønsker at skifte topdown-styring, dokumentation og afrapportering ud med frihed til mere ledelse - og vi peger på en mere dialogbaseret udvikling af skolen frem for et stigende mål- og kontrolfokus.

Tre ud af fire af Skolelederforeningens formænd/TR var i dag – på invitation fra Danmarks Lærerforening – samlet til stormøde i Odense. Her fremlagde kommissionsformand Per B. Christensen Lærerkommissionens rapport og anbefalinger. Efterfølgende blev der afholdt et særskilt møde kun for Skolelederforeningens deltagere.

"Mere tillid til de ansatte og ledelserne i folkeskolen, mindre kontrol, færre reguleringer og større frihed. Den dagsorden, har vi som forening taget teten på med vores udspil med 40 konkrete forslag til forbedringer i folkeskolen."

’Ikke på min vagt! Folkeskolen - værd at kæmpe for’ er overskriften på Skolelederforeningens årsmøde 2019 i Bella Center Copenhagen torsdag den 31. oktober.

Lige nu - dagen før årets store begivenhed, årsmødet i København – mødes foreningens ca. 100 formænd for de lokale foreninger, særlige ledergrupper og foreningens HB. Denne gang samlet på kryds og tværs i en ny mødeform med walk-and-talk, digital opsamling mv.

"Regeringen har derfor på den kortere bane valgt at starte et andet sted, nemlig ved at kigge på det potentiale, der ligger i at sætte skoler, ansatte og ledere mere fri. Det kan vi godt være med til al den stund, at Skolelederforeningens input op til FV19 netop var forslaget om at sætte folkeskolerne fri fra den detaljerige styring og de krav om registrering, der hober sig op og tager tid fra vores kerneopgaver."

Skolelederforeningen har indsamlet 40 forslag til, hvordan man kan afbureaukratisere og skabe regelforenkling i folkeskolen. Forslagene er indsamlet på foreningens dialogmøder med foreningens medlemmer. Forslagene fylder intet mindre end 5 meter!

En ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, peger på, at når kommunal mål- og resultatstyring kombineres med autonomi til skolelederne, har det en positiv sammenhæng til elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse.

Der er brug for at få ryddet op i styringen fra stat og kommune. Det var et af budskaberne på de dialogmøder, som foreningen for nylig har afholdt forskellige steder i landet.

Regeringen og KL har netop landet en aftale om kommunernes økonomi for 2020. Skolelederforeningen er tilfreds med, at aftalen har stort fokus på børn og unge samt folkeskolen - men foreningen efterlyser økonomi til at sikre de bedste vilkår for børns læring, trivsel og udvikling.

Den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ligger helt på linje med skoleledernes ønske om at frigøre skoler og ledelser fra unødige kontrolforanstaltninger.

Claus Hjortdal: Kære undervisningsminister, det ønsker vi os for folkeskolen: 1. Bedre økonomi 2. Mere ledelse og mindre styring 3. Øget fokus på sårbare og udsatte børn

"Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig i et brev til skolerne peget på, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre. Foreningen har desuden noteret sig, at det i forståelsespapiret for regeringen og dens støttepartier R, SF og Enh fastslås, at regeringen vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser. Tak for det."

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sendt åbne breve ud til de ansatte på folkeskolerne og de lokale politikere.

Skolelederforeningen ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil stort TILLYKKE med valget og posten som minister for landets børn og unge. Det vigtigste ministerium af alle, der handler om de kommende generationer, deres opvækst, ve og vel samt vores fælles fremtid!

Nu varer det kun kort tid, før vi kan byde en ny undervisningsminister velkommen. I et debatindlæg i Politiken Skoleliv giver vi vores ønsker for folkeskolen: * Styrk folkeskolen med en sund økonomi * All børn lærer bedst i fællesskab - styrk skolernes mulighed for inkluderende fællesskaber * Giv alle skoler mere selvbestemmelse - mindre styring, mere tillid og mere ledelse * Tal folkeskolen op

"Året generelt har budt på stor travlhed. I har knoklet for at lykkes med opgaven, trods svære betingelser – ændret lovgivning, nye fag og valgfag og mange steder en utilstrækkelig økonomi. Og alligevel viser den nye Talis-rapport fra EU, at den danske folkeskole ligger helt i top. Vi lykkes altså på trods. Det er FLOT og SOLIDT arbejde," skriver Claus Hjortdal blandt andet i sin sommerhilsen til landets skoleledere.

"Der skal ske en afbureaukratisering, vi skal have øget frihed til at tilrettelægge opgaverne samtidig med, at der skal arbejdes med mere gennemtænkte, solide tiltag, der får resurserne til at hænge sammen, ikke mindst i forhold til arbejdet med inklusion. Vi skal have en bedre økonomi, og i den forbindelse ønsker vi omprioriteringsbidraget væk – helt væk."

"Folkeskolen og skoleledelsen fortjener opmærksomhed. Her i valgkampen vil vi fortsætte indsatsen for, at folkeskolen og ledelsens arbejdsvilkår får en vigtig plads blandt de mange dagsordener, så folkeskolen vil stå stærkere efter valget," skriver Claus Hjortdal i et medlemsbrev.

Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, giver i denne video foreningens tre hovedønsker til den kommende undervisningsminister og regering: Giv plads til mere ledelse, bak op om folkeskolen, giv folkeskolen ressourcer til at sikre ordentlig undervisning for ALLE børn.

Det har været et fortravlet år. På dette års repræsentantskabsmøde blev der diskuteret politik og initiativer på både de indre og ydre baner.

"Der er ikke brug for, at enkelte skoler bliver spydspidser i forhold til at få øget selvstændighed. Der er derimod behov for, at ALLE folkeskoler oplever, at de får større selvbestemmelse."

”I Skolelederforeningen ønsker vi, at alle folkeskoler skal have mere selvbestemmelse – og ikke kun 75 skoler,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at undervisningsminister Merete Riisagers (LA) nu vil give 75 skoler mulighed for at blive selvstyrende.

Skolelederforeningen arbejder aktuelt med fire udvalgte politiske hovedmål, og for at få størst effekt skal vi arbejde i samme retning centralt og lokalt. Denne pjece giver inspiration til arbejdet med at indfri målene.

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

Aktuelt arbejder foreningen med en række politiske mål, og for at få størst effekt, skal det være en fælles indsats, der trækker i samme retning centralt og lokalt.

"Vores ønske for 2019 er et godt samarbejde omkring skolen i det nye år. Men også lidt mere ro på, knap så megen reform- og lovgivningsiver, så vi kan få plads til at udvikle skolen. At vi kan få mere selvbestemmelse til sammen med lærere og personale, forældre og elever samt skolebestyrelsen at udvikle skolen," siger Claus Hjortdal.

Lad alle folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Politiken.

"Der er behov for mere ledelse og mindre styring i folkeskolen. Giv alle folkeskoler bedre mulighed for selvstyring, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt."

"Vi, der står for den daglige ledelse af 1.264 folkeskoler i landet, vil arbejde målrettet på  at gøre folkeskolen og ikke mindst ledelsen af den til en vigtig del af den skolepolitiske dagsorden frem mod valget. Den kernefortælling, vi vil gå ud med, er: Lad ALLE folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt."

Kvalitet i skoleledelsen giver kvalitet i folkeskolen. For at understøtte ledelsesopgaven og give bedst muligt rum for udfoldelse af skoleledelsens faglige og personlige kompetencer skal der være kvalitet i rammer og vilkår for skoleledelsen.

Der er brug for mindre detailstyring og for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, skriver Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen, Holger Bloch Olsen, Skolechef i Roskilde Kommune og Mikael Axelsen, Chefkonsulent i UCC i et debatindlæg i Danske Kommuner.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal peger (21. januar 2015) i en kronik i Jyllands-Posten på tre forhold, der har afgørende betydning for at få succes med skolereformen.

Skolelederforeningen anbefaler, at skolerne arbejder med at udvikle skolens sociale kapital.