Plenum

For at lykkes med de tre f’er frisættelse, faglighed og fællesskab, kræver det et fjerde f, nemlig finansiering, skriver Claus Hjortdal i lederen i maj-udgaven af Plenum i 2023.

Her kan du lytte til udvalgte historier, du også finder i Skolelederforeningens medlemsmagasin Plenum.

"Skole er noget vi laver sammen, og derfor bør ansvaret også være fælles", skriver Claus Hjortdal i lederen i marts-udgaven af Plenum i 2023.

"Vi skal gøre op med børns mistrivsel. Og vi er nødt til at samarbejde om opgaven. Skolen kan ikke klare det alene", skriver Claus Hjortdal i lederen i december-udgaven af Plenum i 2022

"Jeg håber ikke, at det kommende valg kommer til at spænde ben for, at vi når i mål med en proces for vurdering af elevernes parathed, eller alle de andre tiltag vi er på vej med i Sammen om skolen, som alle vi alle sammen står bag og bakker op", skriver Claus Hjortdal i lederen i oktober-udgaven af Plenum i 2022.

Skolelederforeningens medlemsmagasin har bredt sig, og udkommer nu også i en app, og udvalgte artikler bliver udgivet som lyd.

"Hvis vi skal komme videre med bæredygtighed og teknologi, har vi som et demokratisk samfund brug for en bred og åben debat", skriver Claus Hjortdal i lederen i juni-udgaven af Plenum i 2022.

"Alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, har ret til undervisning af uddannede lærere, og de har ret til sprogstøtte. Det er en stor og resursekrævende opgave for skoler og kommuner, for den skal løses kvalificeret," skriver Claus Hjortdal i sin leder i anden udgave af Plenum i 2022.

"Politikerne skal være klar til at give skolelederne den nødvendige opbakning, når friheden bliver sendt i anvendelse. De skal med andre ord også ville bakke op, hvis skoleledere ud fra pædagogiske overvejelser og hensyn vælger for eksempel at dele klasser op i drenge og piger eller stiller krav til elevernes påklædning," skriver Claus Hjortdal i sin leder i første udgave af Plenum i 2022.

"Jeg er overbevist om, at skolens udvikling bliver bedre, når vi samarbejder om den. De nye dialoger, som vi er i gang med at skabe både på nationalt og lokalt plan, bliver afgørende for, om vi lykkes med at få mindre styring og mere ledelse i folkeskolen. Vi skal blive stærke til dialoger om kvalitet. Kvalitetsdialoger."

På Signaturskolen i Esbjerg bruger skoleleder Jette Sylvestersen friheden til at sætte rammer for en skole, der skaber glade og nysgerrige unger, som lærer og tager initiativet.

"Jeg vil gerne vide, om de vil lave en grundig analyse før, der sker ændringer i Folkeskoleloven. Om de har mod til at ændre på blandt andet styringsmekanismerne, og om vi denne gang får tid nok til en grundig implementering. For mig er det helt afgørende parametre, hvis vi skal udvikle folkeskolen og fortsat sikre kvalitet i undervisningen."

"Vi ønsker at gøre op med begrebet inklusion, for det er gået hen og blevet en måde at segregere børn på." Det siger Jennie Thomsen, skoleleder på Tved Skole i Svendborg, i vores tema om muligheder med mellemformer.

"Samarbejde er også fundamentet for lærernes nye arbejdstidsaftale, A20 - det at anstrenge sig for at nå et fælles mål," skriver Claus Hjortdal i sin leder i maj nummeret af medlemsbladet Plenum.

"Samarbejdssporet har betydet, at vi i dag har et meget tæt samarbejde om det at lave skole," fortæller Christian Maarslet, skoleder på Hald Ege Skole i Viborg. Læs vores tema: Samarbejdet om A20

"Der er ingen tvivl om, at mange elever har betalt en høj pris det seneste år. Men der er på den anden side heller ikke tvivl om, at vi lært utroligt meget af den digitale forandringsproces, der blev speedet op i folkeskolen med pandemien."

”Vi må se på hvilke elementer, vi skal trække med ind i skolen, som giver en større involvering af ledelsen, større inddragelse af de fagprofessionelle, lærere og pædagoger, samt større råderum til at skolerne kan finde løsninger, som giver mest mening lokalt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

"Jeg har bare slet ikke mærket modstand mod det digitale her," fortæller Gitte Kondrup Ebbesen, skoleleder på Vissenbjerg Skole i Assens Kommune. Læs vore tema om ledelse af digital forandring.

"Det er glædeligt, at vi har fået de små elever tilbage", siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand i denne video. Han kvitterer for, at der er lyttet til foreningens ønske om, at skolerne får mulighed for at undervise under bekendtgørelsen om nødundervisning frem til sommerferien."

"Vi skal modtage eleverne med glæde, arbejde med deres motivation og få fællesskabet til at fungere. Så tager vi fat med de værktøjer, vi som skoler har. Vi skal identificere områder, som vi skal arbejde med. "

“På et tidspunkt var der en mellemleder, som sagde til mig, at jeg gjorde folk nervøse med alle mine spørgsmål. Jeg havde glemt at fortælle, at det var en metode og ikke udtryk for kritik."

Har du en idé til en historie, eller vil du gerne skrive en artikel til Plenum, er du velkommen til at kontakte redaktionen.

"Vi er i dialog med det politiske niveau om, hvor vi går hen med folkeskolen, nå der skal flyttes på den. Vi forfølger vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen, hvor vi siger "mere ledelse og mindre styring". Vi har for nylig haft møde i hovedbestyrelsen, hvor vi har set på, hvordan vi kan konkretisere det i højere grad, og hvad vores næste indsats skal være."

"Folkeskoleloven kan ikke bare tilpasses Corona. Diverse studier er i gang, og vi er selv med i en større ministeriel undersøgelse, som samler op på forårets nedlukning og genåbningerne. Men faktum er, at vi er midt i pandemien. Og der er nogle erfaringer, vi må forholde os til nu, herunder at de usikre forhold tærer på elever, forældre, ledere og medarbejdere. Det kan ikke blive ved. Det kan ikke nytte at tro, at vi fortsat kan drive folkeskole efter normal standard. Skolelederne har behov for at få lettet på de opgaver, der belaster vores arbejde unødigt."

"Jeg har oplevet en stor ansvarlighed på uddannelsesområdet. Vi har været opmærksomme på hvor frustrerende, det har været for skoleledere, lærere, forældre og eleverne ikke mindst med de omstillinger, vi lavede." Det fortæller Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør i interview.

Før sommerferien mødtes Skolelederforeningens nye hovedbestyrelse til en drøftelse af, hvad hovedbestyrelsen vil have fokus på. Det er blandt andet: * Mere ledelse - mindre styring, for alle skoler * Bedre vilkår for skoleledelsen * Ledelse tæt på

Danmarks yngste teaterdirektør, Anna Malzer, blev kastet lige og direkte ud i krisen.

"Lige nu går vi og venter på, at skolen skal lukke op for de ældste elever også. Vi kæmper for, at genåbningen kommer til at ske på en måde, som skolerne kan håndtere. Det er vigtigt at sige: Vi skal holde fast i, at sundhedsmyndighederne udstikker nogle retningslinjer, politikerne træffer på den baggrund politiske beslutninger, og så kommer vi i udførerleddet og søger for, at det fungerer," siger Claus Hjortdal, som hilser det meget velkomment, hvis skolernes ældste elever får mulighed for at vende tilbage til skolen.

Danmarks tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt er i dag sportsdirektør for det danske Counter Strike-hold Astralis. Med erfaringer fra sin håndboldkarriere har han udviklet en performance model, der har været med til at gøre Astralis til verdens bedste hold.

"Vi har en udfordring på det økonomiske område. Vi har nogle udfordringer med kompetencer. Men så har vi især nogle udfordringer omkring det, som jeg kalder almindeliggørelse af mange elever."

DR og folkeskolen to af de institutioner, der stadig kan forbinde os i bred forstand. Det siger generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn i dette interview.

Foråret og sommeren kommer bl.a. til at stå i vilkårenes, lønnens og arbejdstidens tegn. Hør Claus Hjortdal fortælle om Skolelederforeningens særlige fokus i 2020, hvor det blandt andet kommer til at handle om skoleledernes løn- og arbejdsvilkår.

"Nu kommer optakten til de offentlige OK21-forhandlinger. Lærerarbejdstidsaftalen er først på programmet og skal gerne landes i løbet af foråret. Siden handler det bl.a. handler om vores egne ønsker i forbindelse med vores arbejdsvilkår. Som jeg nævnte, har presset for længe været for stort – det viser vores nye store vilkårsundersøgelse blandt medlemmerne endnu en gang. I arbejder langt-langt over normalen, og det er langt fra altid opgaverne kan løses optimalt. Så der er nok at tage fat på."

Evnen til fagligt at forføre sine medarbejdere er en af hans vigtigste ledelsesopgaver, mener Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater. Læs interview.

"Det vil medføre en kæmpe udgift i forhold til, hvor lille effekten vil være," siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, om ny bekendtgørelse om fravær i undervisningen.

Læs interview med Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk.

Skolelederforeningen har indsamlet 40 forslag til, hvordan man kan afbureaukratisere og skabe regelforenkling i folkeskolen. Forslagene er indsamlet på foreningens dialogmøder med foreningens medlemmer. Forslagene fylder intet mindre end 5 meter!

"Hvis jeg ikke kan få rytterne til at lytte, kan vi jo lige så godt sætte vores buschauffør til at være sportsdirektør.” Det siger sportsdirektør og tidligere professionel cykelrytter Brian Holm i interview med Plenum.

Claus Hjortdal: Kære undervisningsminister, det ønsker vi os for folkeskolen: 1. Bedre økonomi 2. Mere ledelse og mindre styring 3. Øget fokus på sårbare og udsatte børn

"Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig i et brev til skolerne peget på, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre. Foreningen har desuden noteret sig, at det i forståelsespapiret for regeringen og dens støttepartier R, SF og Enh fastslås, at regeringen vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser. Tak for det."

I dette nummer af Plenum zoomer vi i en række nedslag ind på den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils karriere og vej i livet – som person og politiker. Fra opvæksten på et lærerværelse og et Robin Hood-ordførerskab i Folketinget til hendes første politiske pejlemærker som ny minister.

"Der er behov for, at politikernee tør stå ved, at vi i Danmark skal have et godt skolevæsen - samlet set. Prioriter skolen, prioriter folkeskolen, når folkeskolen får flere penge, så får fri- og privatskolerne automatisk også flere penge," opfordrer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

"Der skal ske en afbureaukratisering, vi skal have øget frihed til at tilrettelægge opgaverne samtidig med, at der skal arbejdes med mere gennemtænkte, solide tiltag, der får resurserne til at hænge sammen, ikke mindst i forhold til arbejdet med inklusion. Vi skal have en bedre økonomi, og i den forbindelse ønsker vi omprioriteringsbidraget væk – helt væk."

"Jeg er ikke en af dem, der råber højest, men jeg er heller ikke en af dem, der ikke siger noget. Jeg er et sted derimellem. På grund af min unge alder, da jeg fik anførerbindet, har hele aspektet med at ’være på’ uden for banen været noget, jeg har øvet mig på og arbejdet med at finde mig til rette i. At sørge for at have blik for alle mine medspillere og sørge for at tage ansvar og snakke med dem, hvis der er noget, der går dem på." Læs stort interview med Pernille Harder anfører på det danske kvindefodbold landshold.

Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, giver i denne video foreningens tre hovedønsker til den kommende undervisningsminister og regering: Giv plads til mere ledelse, bak op om folkeskolen, giv folkeskolen ressourcer til at sikre ordentlig undervisning for ALLE børn.

"Trods en stærkt øget arbejdsbyrde de senere år, spares der på folkeskolen. Igen og igen. Lige nu ser vi fyringer af lærere i mange kommuner. Det er meget bekymrende, at resurserne ikke matcher ambitionerne."

"Jeg har aldrig brugt ret meget af min tid på at kigge tilbage. Hverken på min musik eller mine minder. At sidde og se tilbage er i bedste fald tidsfordriv. Jeg vil hellere bruge min tid og energi på at søge nye oplevelser. "

"Der er ikke brug for, at enkelte skoler bliver spydspidser i forhold til at få øget selvstændighed. Der er derimod behov for, at ALLE folkeskoler oplever, at de får større selvbestemmelse."

"Jeg mener, fingerspitzgefühl er noget af det vigtigste som leder. At forstå hvordan mennesker fungerer. Både som individer, men også i samspil. Hvis jeg har en instruktør, der har vildt meget energi, skal jeg overveje, om jeg skal sætte instruktøren sammen med en producer, der har samme energi eller en mere afdæmpet, rolig energi, der trækker i en anden retning og komplementerer i stedet for at forstærke."

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

"Medarbejdere, der føler en mening i livet med det arbejde, de udfører, er hele fem gange mere produktive, tre gange mere engagerede, signifikant mere innovative og har færre sygedage. Og ydermere er de villige til at gå til en lavere løn, end dem der blot er tilfredse eller decideret utilfredse med arbejdet. "

"Vores ønske for 2019 er et godt samarbejde omkring skolen i det nye år. Men også lidt mere ro på, knap så megen reform- og lovgivningsiver, så vi kan få plads til at udvikle skolen. At vi kan få mere selvbestemmelse til sammen med lærere og personale, forældre og elever samt skolebestyrelsen at udvikle skolen," siger Claus Hjortdal.

"Der er behov for mere ledelse og mindre styring i folkeskolen. Giv alle folkeskoler bedre mulighed for selvstyring, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt."

"Trygge mennesker tør, utrygge mennesker tøver. Ærlighed gør det hele lidt nemmere. Jeg har det godt med, at man kan regne med, at jeg mener det, jeg siger. Tryghed skaber trivsel og dedikation.

"Kære politikere, gør noget godt for folkeskolen - giv den fornuftige arbejdsbetingelser og fornuftig økonomi, så skal vi nok levere resultater."

"Det er jo fantastisk godt, at 50.000 ud af 60.000 børn hvert år starter i folkeskolen, men jeg vil gerne have, at det er endnu flere. Min helt fundamentale opfattelse af folkeskolens funktion er, at det er der, vi mødes på tværs af det, der ellers kan skille os i det her samfund."

"Vi har brug for jeres input til, hvordan vi bedst understøtter jeres vilkår som skoleledere, og hvad vores dagsorden til folketingsvalget skal være," siger Claus Hjortdal, som opfordrer foreningens medlemmer til at tilmelde sig de regionale dialogmøder, som vi afholder her i slutningen af august og i september.

"Hvis du kan mærke, at træneren er klar og tydelig, så er det nemt at forholde sig til som spiller. Så kan det godt være, at det spillemæssige ikke lige passer bedst til dig, men det er ekstremt nemt at begå sig i." Læs stort interview med Klavs Bruun Jørgensen, landstræner for Danmarks håndbolddamer.

OK’18 PÅ OVERTID // Repræsentantskabsmøde // Nyvalgt HB // Ghettoudspil // Nye skoleledere Psykisk arbejdsmiljø // Åben skole // Årsmøde 2018 // Læring og trivsel

Valg til formandsskab og HB // OK’18-sammenbrud // Flerfaglig ledelse

"På skolerne skal vi tage det alvorligt. Skolen er der, hvor vi sætter hele grundopdragelsen ind i den sociale kontekst. Hvor vi taler med eleverne om, hvad er er rigtigt og forkert og hvilke konsekvenser, det kan have," siger Claus Hjortdal om skolens rolle i forebyggelse af ulovlig billeddeling blandt børn og unge.

"For skolens del må vi gøre en fornyet indsats for at koble uddannelse og dannelse. Hos os er de unge samlet og kan sammen skabe fælles værdier. VI skal oplyse og forebygge. Vi må være OBS på, hvad der sker, undgå at det gentager sig, og aktivt forberede eleverne på, at handlinger har konsekvenser. Så de lærer det i tide."

"Vi håber, I vil skabe mere stabilitet og ro om folkeskolen. end de første fire år af reformen har medført."

"Vi oplever, at politikere lokalt og centralt har travlt med at justere og ændre frem for at give skolerne den tid, det tager at implementere så store ændringer."

"Det er vigtigt, at foreningens og skoleledelsernes stemme er tydelig i forbindelse med Kommunalvalg 2017. Det er her, de kommende fire års visioner og betingelser for at drive lokal folkeskole er til debat, og de overordnede linjer - ikke mindst for økonomien lægges."

"Sørg for at fortælle en masse historier om, hvad der sker i folkeskolen, således at politikerne har noget konkret at forholde sig til. Vis, hvad I kan på skolerne."

"Vi skal have gjort noget ved, at et stigende antal af de forældre, som ikke tidligere har haft børn i folkeskolen, vælger folkeskolen fra. Vi skal ud lokalt og fortælle om vores gode skoler."

"Vi laver en stor indsats på Folkemødet i år for at søsætte det store projekt 'Folkeskolen. Vores. Hele livet'. Følg med på vores medier."

"Tilstrækkelig ledelseskapacitet handler bl.a., om der er tid nok til at nå opgaverne, arbejde strategisk, indgå i ledelsesteamet, være personaleleder og tæt-på i den pædagogiske ledelse."

Det er vigtigt med et vederlagsfrit skoletilbud, så alle børn får muligheden for at vokse op som kloge, nysgerrige og demokratisk sindede borgere i et blandet fællesskab.

"Lad os få nogle bedre rammebetingelser, tak. Vi skal have et samfund, der lykkes".

Oktober 2016

August 2016

Plenum juni

April 2016

"Stort pres på både skoleledelse og reform. Glem ikke baggrunden for reformen."

Juni 2014.

April 2014.

Juni 2015.

August 2015.

Oktober 2015.

November 2015

Oktober 2014

November 2014.

"Skoleledere lykkes på trods af pres". Februar 2016.

Som medlem modtager du magasinet plenum. Skriv venligst en mail til os, hvis du ikke har modtaget magasinet.

Januar 2015.

Marts 2015.

April 2015.

Der er gode muligheder for at annoncere i Skolelederforeningens medier og dermed få direkte kontakt til skolelederne på landets folkeskoler. Læs om mulighederne for at indrykke annoncer i foreningens medier - hvad enten det drejer sig om annoncering i nyhedsbrevet, jobannoncer på jobportalen, bannerannoncer på hjemmesiden eller annoncering i det trykte magasin.

Kontakt venligst Skolelederforeningens sekretariat på telefon: 70 25 10 08 eller mail skolelederne@skolelederne.org, hvis du som medlem af foreningen ikke har modtaget vores trykte medlemsblad Plenum.

Læs plenum fra 2007.

Læs plenum fra 2008.

Læs plenum fra 2009.

Læs plenum fra 2010.

Læs plenum fra 2011.

Læs plenum fra 2012.

Læs plenum fra 2013.

Læs plenum fra 2014

Plenum nr. 1 2015

Plenum nr. 2 2015

Plenum nr. 3 2015

Plenum nr. 4 2015

plenum nr. 5 2015

Læs plenum nr. 6 2015

Læs plenum7 2015.

Se hvordan du abonnerer på plenum, som medlem og ikke-medlem.