Skoleledelse

​Spisepausen er meget mere end madpakken. Det er en anledning til at dyrke samværet og fællesskabet i skoleklasserne. Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der med en nye guide vil hjælpe skoler med at gøre spisepauserne til et højdepunkt i skoledagen.

"Samarbejde er også fundamentet for lærernes nye arbejdstidsaftale, A20 - det at anstrenge sig for at nå et fælles mål," skriver Claus Hjortdal i sin leder i maj nummeret af medlemsbladet Plenum.

Hvordan sikrer vi kvaliteten i mellemformer, hvor vi samtidigt bevarer et fokus på også at sikre kvaliteten på specialskolerne? Det spørgsmål er Faglig Klub i Skolelederforeningen optaget af, og mandag den 17. maj mødtes klubben med KL, STUK og undervisningsministeren til en dialog om emnet.

Alle pladser blev revet væk, da Skolelederforeningen for nylig åbnede for tilmeldingen til en række nye netværk for fynske mellemledere i folkeskolen.

En ny pjece giver skoleledere inspiration til håndtering af vikartimer. Målet er at nedbringe behovet for vikardækning og styrke kvaliteten af den undervisning, som vikarer leverer.

Ledelse-tæt-på handler om at lede medarbejdernes opgaveløsning og udvikling kvalificeret og positivt til gavn for elevernes læring.

"Der er ingen tvivl om, at mange elever har betalt en høj pris det seneste år. Men der er på den anden side heller ikke tvivl om, at vi lært utroligt meget af den digitale forandringsproces, der blev speedet op i folkeskolen med pandemien."

Projektet 'Ord til handling – netværk for mellemledere' er et kompetenceudviklingsprojekt. Skolelederforeningen ønsker med projektet at skabe et nyt forum for mellemledere i folkeskolen.

"Vi skal modtage eleverne med glæde, arbejde med deres motivation og få fællesskabet til at fungere. Så tager vi fat med de værktøjer, vi som skoler har. Vi skal identificere områder, som vi skal arbejde med. "

Børn skal have en barndom og ungdom fyldt med leg og læring, og skolen er en af de vigtigste brikker til dette. Vi skal med andre ord finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, i et debatindlæg i Altinget.

Regeringen har forlænget samtlige corona-restriktioner frem til 28. februar. Det betyder, at alle elever i folkeskolen forsat er hjemsendt. Men Statens Serum Institut vil undersøge, om de mindste elever kan vende tilbage tidligere, og Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal håber på en hurtig afklaring.

På baggrund af objektive kriterier udtager ministeriet hvert år en række skoler til skærpet tilsyn ud fra loven om parallelsamfund. Skolerne skal beskrive, hvordan de vil rette op, men mange af kriterierne handler ikke om skolen, og arbejdet med redegørelsen risikerer at gøre mere skade end gavn, lyder det fra skoleledere.

"Vi er i dialog med det politiske niveau om, hvor vi går hen med folkeskolen, nå der skal flyttes på den. Vi forfølger vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen, hvor vi siger "mere ledelse og mindre styring". Vi har for nylig haft møde i hovedbestyrelsen, hvor vi har set på, hvordan vi kan konkretisere det i højere grad, og hvad vores næste indsats skal være."

"Folkeskoleloven kan ikke bare tilpasses Corona. Diverse studier er i gang, og vi er selv med i en større ministeriel undersøgelse, som samler op på forårets nedlukning og genåbningerne. Men faktum er, at vi er midt i pandemien. Og der er nogle erfaringer, vi må forholde os til nu, herunder at de usikre forhold tærer på elever, forældre, ledere og medarbejdere. Det kan ikke blive ved. Det kan ikke nytte at tro, at vi fortsat kan drive folkeskole efter normal standard. Skolelederne har behov for at få lettet på de opgaver, der belaster vores arbejde unødigt."

Skolestyrken - et nyt tilbud fra Red Barnet, Mary Fonden og Børns Vilkår - tager afsæt i den indsats, skolen i forvejen gør.

Der har været stor interesse - også internationalt - for, at det er lykkedes lærere, pædagoger og ledelse på de danske folkeskoler at manøvrere gennem en lukning, to genåbninger og nu også sporadiske hjemsendelser elever, klasser og personlae. Og der har været stor ros til folkeskolen i befolkningen og blandt politikere, medier og forskere.

Børne-og undervisningsministeren har sendt et brev til landets skoleledere m.fl. i kølvandet på, at vi her i landet oplever et stigende antal smittede. I brevet opfordrer ministeren til at hjælpe med at få centrale budskaber ud til alle børn, unge og forældre.

Før sommerferien mødtes Skolelederforeningens nye hovedbestyrelse til en drøftelse af, hvad hovedbestyrelsen vil have fokus på. Det er blandt andet: * Mere ledelse - mindre styring, for alle skoler * Bedre vilkår for skoleledelsen * Ledelse tæt på

"I maj måned afholdt vi virtuelt repræsentantskabsmøde og fik valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden - også selv om dagene er lange."

'Skolelederens stemme' er den seneste bog i serien 'Ledelse ligetil'. Bogen giver dig som skoleleder redskaber til at udvikle en stærk stemme ved hjælp af ”lyt-lær-led”-modellen.

"Det er utroligt flot, som vi står sammen i Danmark. Godt nok nu på afstand. Men båndene er stærke. For os på skolerne har dygtige ledere organiseret vores del af opgaven i samarbejde med et fantastisk engageret personale: Først at lukke folkeskolen ned og så genåbne den på ordentlig og flot vis. Nye læringssituationer, en ny skole udvikler sig trods stramme hygiejniske regler, knap kapacitet, bemanding og økonomi."

Nye rapporter om de danske og internationale resultater fra OECD's Teaching and Learning International Survey (TALIS) sætter fokus på lærernes og ledernes oplevelse af lærersamarbejde og feedback, skoleklima og jobtilfredshed samt skoleledelse. 48 lande har deltaget.

Børne- og Undervisningsministeriet har på www.uvm.dk/fravær lanceret en række redskaber til formidling og orientering om fraværsreglerne i folkeskolen.

KL inviterer kommuner til at deltage i et netværk om udvikling og ledelse af en varieret og motiverende skoledag.

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en vejledning 'Vejledning til skoleledere om forvaltningsretlige regler', som skolelederne kan bruge i det daglige arbejde, særligt i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet og beslutninger omkring eleverne.

Skolelederforeningen har fokus på opgaven med inkluderende fællesskaber. En opgave, der i stigende grad presser skolen og skoleledelsen. Det viser bl.a. vores store medlemsundersøgelse fra 2020 'Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2020'.

Skolelederne har ikke tid nok til de opgaver, der gør den største forskel for eleverne - fx pædagogisk ledelse. Tiden ædes op af især administrative opgaver, dokumentationsopgaver og sager med elever i vanskeligheder.

Foråret og sommeren kommer bl.a. til at stå i vilkårenes, lønnens og arbejdstidens tegn. Hør Claus Hjortdal fortælle om Skolelederforeningens særlige fokus i 2020, hvor det blandt andet kommer til at handle om skoleledernes løn- og arbejdsvilkår.

"Nu kommer optakten til de offentlige OK21-forhandlinger. Lærerarbejdstidsaftalen er først på programmet og skal gerne landes i løbet af foråret. Siden handler det bl.a. handler om vores egne ønsker i forbindelse med vores arbejdsvilkår. Som jeg nævnte, har presset for længe været for stort – det viser vores nye store vilkårsundersøgelse blandt medlemmerne endnu en gang. I arbejder langt-langt over normalen, og det er langt fra altid opgaverne kan løses optimalt. Så der er nok at tage fat på."

Ca. 110 formænd for foreningens lokale og særlige lederforeninger var i dag samlet til formandsmøde i Nyborg. På programmet var bl.a. den nye rapport fra lærerkommissionen.

Tre ud af fire af Skolelederforeningens formænd/TR var i dag – på invitation fra Danmarks Lærerforening – samlet til stormøde i Odense. Her fremlagde kommissionsformand Per B. Christensen Lærerkommissionens rapport og anbefalinger. Efterfølgende blev der afholdt et særskilt møde kun for Skolelederforeningens deltagere.

I den knapt 100 sider lange rapport fra Lærerkommissionen, hvor kommissionen giver sine anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale for lærerne, er ikke kun ordene "leder” og ”skoleledelse” nævnt utallige gange. Kommissionen har viet et helt afsnit i rapporten med anbefalinger til: En tydelig lokal skoleledelse.

Efter Skolelederforeningen har fremlagt 40 forslag til forbedring af folkeskolen, som er blevet taget godt imod, foreslår vi i et nyt udspil ’Skolens udviklingsområder – Dialog, der understøtter læring og kvalitet’ kvalitetsrapporten afskaffet og erstattet af en kvalitetsdialog med fokus på progression og udvikling - frem for på rapportering, status og tilbageskuen.

"Mere tillid til de ansatte og ledelserne i folkeskolen, mindre kontrol, færre reguleringer og større frihed. Den dagsorden, har vi som forening taget teten på med vores udspil med 40 konkrete forslag til forbedringer i folkeskolen."

En ny rapport fra VIVE om skoleledelse viser, at den specifikke skoleledelse er blevet styrket med skolereformen, og at skolelederne har opnået et højere kompetenceniveau. Der peges dog samtidig på, at skoleledelsen mangler tid til opgaverne – samt at kommunal målstyring begrænser den pædagogiske ledelse.

Tillid er modsvaret til forandringer, frygt og sårbarhed. Og heldigvis viser tendenser, at tillid er tilbage på dagsordenen ifølge forsker Dorte Ågård.

Torsdagens politiske debat udspillede sig i år med følgende aktører: Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for KL`s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen og selvfølgelig vores egen formand Claus Hjortdal.

"Regeringen har derfor på den kortere bane valgt at starte et andet sted, nemlig ved at kigge på det potentiale, der ligger i at sætte skoler, ansatte og ledere mere fri. Det kan vi godt være med til al den stund, at Skolelederforeningens input op til FV19 netop var forslaget om at sætte folkeskolerne fri fra den detaljerige styring og de krav om registrering, der hober sig op og tager tid fra vores kerneopgaver."

Skolelederforeningen har indsamlet 40 forslag til, hvordan man kan afbureaukratisere og skabe regelforenkling i folkeskolen. Forslagene er indsamlet på foreningens dialogmøder med foreningens medlemmer. Forslagene fylder intet mindre end 5 meter!

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, og næstformand, Dorte Andres, har i dag mødtes med Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om afbureaukratisering og regelforenkling af folkeskolen. Formandskabet havde hele 40 konkrete forslag med, som er blevet til i samarbejde med foreningens medlemmer.

"Kære leder, det er vigtigt for os, at ... du er tydelig om rammerne for vores arbejde." Sådan lyder det første af syv forventninger til god ledelse - fra medarbejdere til ledelse. Ny publikation fra Væksthus for Ledelse sætter fokus på medarbejdernes ønsker til god ledelse.

Claus Hjortdal: Kære undervisningsminister, det ønsker vi os for folkeskolen: 1. Bedre økonomi 2. Mere ledelse og mindre styring 3. Øget fokus på sårbare og udsatte børn

Der sker en masse positive ting i alle landets folkeskoler, og mange positive forandringer, men det bliver for sjældent fortalt. Det skal vi have gjort noget ved! Derfor tilbyder Skolelederforeningen et tre dages kursus for skoleledelser med fokus på at tale folkeskolen op. Kom og vær med til at stille skarpt på kommunikation, relationer og ledelse.

Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, giver i denne video foreningens tre hovedønsker til den kommende undervisningsminister og regering: Giv plads til mere ledelse, bak op om folkeskolen, giv folkeskolen ressourcer til at sikre ordentlig undervisning for ALLE børn.

Danmark er et af verdens mest digitale samfund, og børn påvirkes hver dag af digitale platforme og sociale medier, både i skolen og hjemmet. Skole og forældre spiller en vigtig rolle i at lære børn gode digitale vaner. Vi har udarbejdet en video og en pjece, der kan benyttes på skolerne i den vigtige dialog med forældrene.

"Vi har brug for ordentlige arbejds- og ledelsesvilkår. Og det handler bl.a. om ikke hele tiden at tale skolen ned. Vi arbejder på, at folkeskolen og de institutioner, der er knyttet hertil, fortsat bør være de kommende generationers førstevalg. Det indebærer bl.a., at man også har øje for de ting, der går rigtig godt i folkeskolen - hvad der er masser af eksempler på."

"Der er ikke brug for, at enkelte skoler bliver spydspidser i forhold til at få øget selvstændighed. Der er derimod behov for, at ALLE folkeskoler oplever, at de får større selvbestemmelse."

Danmark er et af verdens mest digitale samfund, og børn er i dag født ind i en digital verden, som hele tiden udvikler sig. Skolebørn er omgivet af digitale medier - mobiltelefoner, tablets, computere, spillemaskiner og sociale medier. Både skole og forældre spiller en vigtig rolle i at lære børn gode digitale vaner. I samarbejde med speciallæge og forfatter Imran Rashid har vi udarbejdet en video og en pjece, der kan benyttes på skolerne i dialogen med forældrene.

Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og Astra inviterer til en temadag om skolelederens centrale rolle for udviklingen af naturfagsundervisningen.

I begyndelsen af februar kunne forlaget Dafolo præsentere den anerkendte finske uddannelsesforsker Pasi Sahlberg til en konference, hvor han bl.a. talte om strategier til at skabe en mere bæredygtig skole igennem fx lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og forbedringer (ikke blot forandringer) gennem small data.

I samarbejde med Kommunernes Landsforening, It- og medievejlederforeningen, Pædagogisk læringscenterforening, Kommunernes forening for pædagogiske læringscentre og Skolelederforeningen inviterer Undervisningsministeriet til en praksisnær temakonference om det pædagogiske læringscenter.

I en ny undersøgelse fra EVA svarer 86 % af de adspurgte skoleledere, at de i høj eller i nogen grad oplever et pres fra forvaltningen om at sætte nye indsatser i gang.

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

Mellemlederne er et fokusområde for Skolelederforeningen, også i 2019. Hvordan sikrer vi gruppen de bedst mulige vilkår, rammer og muligheder? Det var på dagsordenen på dagens formandsmøde i København, hvor mellemledernes plads på skolen og i lokalforeningen blev drøftet.

Hvordan får vi flere til at vælge folkeskolen? Det spørgsmål arbejdes der med på mange af landets skoler, og i dag besøgte Skolelederforeningens formandskab sammen med de øvrige aktører i den store indsats ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ Ejerslykkeskolen i Odense for at blive klogere på, hvordan skolen arbejder på at tiltrække distriktets elever.

"Vores ønske for 2019 er et godt samarbejde omkring skolen i det nye år. Men også lidt mere ro på, knap så megen reform- og lovgivningsiver, så vi kan få plads til at udvikle skolen. At vi kan få mere selvbestemmelse til sammen med lærere og personale, forældre og elever samt skolebestyrelsen at udvikle skolen," siger Claus Hjortdal.

Hvordan opbygger man som skoleleder egentligt kapacitet til en skole i raketfart? STIL’s CRAFT-netværk inviterer til temadag om IT og innovation i folkeskolen med fokus på skoleledelse.

Lad alle folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Politiken.

Den sidste delanalyse af en større evaluering af læreruddannelsen viser, at nye læreres fagfaglige kompetencer er høje, og at de overordnet er godt uddannet til at undervise i folkeskolen. Skoleledere er blevet spurgt om deres vurdering af uddannelsens match med behovene i folkeskolen.

Dette dialogpapir giver inspiration til, hvad skoleledelsen kan iværksætte af initiativer, som de skal være opmærksom på i understøttelsen af digitalisering i skolen. Dialogpapiret indeholder refleksionsspørgsmål til ledelsesteam, skoleleder/forvaltning, skoleleder/medarbejder og skoleleder/bestyrelse.

Skoleledelsens engagement i en øget digitalisering af undervisningen er vigtig. Ledelsen skal bl.a. sikre, at digitalisering understøtter undervisernes arbejde med et bredere undervisningsbegreb, og at fællesmål, politikker og retningslinjer mv. udmøntes i skolens handleplaner og praksis samt ikke mindst i fagenes årsplaner og i undervisningen.

Skolelederforeningen har formuleret et dialog- og et politikpapir med fokus på skoler, skoleledelse og digitalisering. Her gives der inspiration til, hvad skolelederen kan være opmærksom på i understøttelsen af digitalisering i skolen - herunder refleksionsspørgsmål til ledelsesteamene i relation til hhv. forvaltning, medarbejdere, bestyrelse m.m.

"Der er behov for mere ledelse og mindre styring i folkeskolen. Giv alle folkeskoler bedre mulighed for selvstyring, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt."

"Vi, der står for den daglige ledelse af 1.264 folkeskoler i landet, vil arbejde målrettet på  at gøre folkeskolen og ikke mindst ledelsen af den til en vigtig del af den skolepolitiske dagsorden frem mod valget. Den kernefortælling, vi vil gå ud med, er: Lad ALLE folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt."

Det Pædagogiske Selskab inviterer til temadag 14. november 2018.

Lego-chef Søren Thomsen talte på skoledernes årsmøde i Odense om at ’slippe kreativiteten løs’, og om at skolen skal give plads til børnenes originale ideer, og den skal samtidig lære dem at gøre ideerne brugbare. Marianne Dahl Steensen, adm. direktør Microsoft Danmark, fortalte om ’Ledelse i en digital verden'.

"Skolelederforeningen har i forbindelse med drøftelserne i Folketinget af folkeskolens fremtid kontaktet alle partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Vi udtrykker vores bekymring for, at nye forsøg og dispensationer skaber ny uro og dalende forældreopbakning. Vi opfordrer derfor politikerne til at holde fast i brede og langsigtede forlig om folkeskolen. Det er sket pr. mail, men vi fik også overbragt det som et personligt brev med overskriften: Tænk på folkeskolen." Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

Til januar tager otte pilotskoler Aula i brug. Skoleledelserne var for nylig samlet til videndeling og information om, hvordan Aula tages i brug. Også landets øvrige skoler kan med fordel begynde at forberede overgangen til den nye IT-løsning, lyder anbefalingen fra Kombit, der står bag løsningen.

"Vi har brug for jeres input til, hvordan vi bedst understøtter jeres vilkår som skoleledere, og hvad vores dagsorden til folketingsvalget skal være," siger Claus Hjortdal, som opfordrer foreningens medlemmer til at tilmelde sig de regionale dialogmøder, som vi afholder her i slutningen af august og i september.

"Efter nogle ganske hårde indkøringsår er skolereformen ved at være hverdag i undervisningen og organiseringen af folkeskolens tilbud. Der er sket mange ændringer på kort tid, men det giver resultater. Elevernes færdigheder og trivsel ligger højt. Vores elever er blandt de bedste i verden i problemløsning. De regner godt, har styr på natur/teknologi, de er blandt de bedste i verden til IT, de læser godt og taler fremragende engelsk. Også de tosprogede er gået markant frem."  Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

Regeringens ledelseskommission har fremlagt 28 anbefalinger til bedre offentlig ledelse. Ledere skal sætte retning og have en stærk lederidentitet, forvaltningscheferne skal lede drift og udvikling i stedet for at fokusere opad, og så skal politikerne styre sig og have tillid til ledelse, lyder anbefalingerne.

"Som skoleledere var det af lønmæssige grunde, at vi valgte at gå med i konflikten. Ét er, at vi i forvejen har meget pressede arbejdsbetingelser - det viser den nye, store vilkårsundersøgelse med al tydelighed. Noget andet er, at de offentlige arbejdsgivere ved OK'18 lagde op til økonomisk tilbageholdenhed og en markant lavere offentlig lønudvikling fremover."

Skolelederforeningen har været hovedaktør i designet af en ny national diplomuddannelse i skoleledelse, der passer til skolelederjobbet i dag og er målrettet de kompetencer, skoleledere bør have. Uddannelsen er nu klar og udbydes efter sommer.

Skolelederne oplever, at stadig flere nationale og kommunale styringstiltag forringer deres muligheder for at lede. Det skriver Katrine Thomsen, sekretariatschef i Skolelederforeningen, i denne analyse.

Skolelederne oplever, at stadig flere nationale og kommunale styringstiltag forringer deres muligheder for at lede. Det viser foreningens nye vilkårsundersøgelse.

Hvordan kan skoleledelse kvalificeres gennem sparring, videndeling og aktionslæringsformer, der tager udgangspunkt i den daglige praksis? Det sætter konference fokus på.

"Vi har dokumenteret, at skolelederne arbejder mange flere timer om ugen, end de er forpligtiget til. Ja, I knokler. Det påvirker selvfølgelig jeres oplevelse af, om I har rimelige vilkår og får løn som forskyldt. Derfor kan vi heller ikke som ledere leve med overenskomster, der giver reallønsnedgang eller andre forringelser af vores arbejdsvilkår".

Du kan nu være med i et nyt netværk for skoleledere ’Styrk folkeskolen', som er et samarbejde mellem Politiken, Skolelederforeningen, DPU, Professionshøjskolerne Absalon og Metropol og Kommunernes Landsforening.

KL og Skolelederforeningen arrangerer fire regionale netværksmøder med temaet 'skoleledelse under forandring'.

"For skolens del må vi gøre en fornyet indsats for at koble uddannelse og dannelse. Hos os er de unge samlet og kan sammen skabe fælles værdier. VI skal oplyse og forebygge. Vi må være OBS på, hvad der sker, undgå at det gentager sig, og aktivt forberede eleverne på, at handlinger har konsekvenser. Så de lærer det i tide."

Udviklingen i skoleledernes handlerum og pædagogisk ledelse under reformen viser, at den gode vilje er der, men at det kan knibe med at realisere potentialet fuldt ud.

"Vi har et spændende år foran os. Ikke mindst på grund af de overenskomstforhandlinger, som skal afsluttes inden 1. april. På vores område håber vi selvfølgelig på, at arbejdsgiverne vil se velvilligt på skolelederens vilkår for at kunne drive skole. Det er altafgørende, at vores vilkår er i orden, for at vi kan levere de resultater, som politikerne ønsker."

Undervisningsministeriet fordeler nu restmidlerne fra en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. En pulje på 7,4 mio. kr.  udmøntes kommunevis efter elevtal og er målrettet på at styrke kompetencerne for nye ledere og mellemlederne i folkeskolen.

"Vi oplever, at politikere lokalt og centralt har travlt med at justere og ændre frem for at give skolerne den tid, det tager at implementere så store ændringer."

I en ny rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) præsenteres en undersøgelse af samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og trivsel.

"Det er vigtigt, at foreningens og skoleledelsernes stemme er tydelig i forbindelse med Kommunalvalg 2017. Det er her, de kommende fire års visioner og betingelser for at drive lokal folkeskole er til debat, og de overordnede linjer - ikke mindst for økonomien lægges."

Hvad skal vi med den åbne skole, og hvordan kan skolen forberede børnene til fremtiden? Det sætter Sølvgades Skole og Anemone Teatret til debat med et stort skolefolkemøde i København 27. september 2017.

I Skolelederforeningen er vi glade for de 500 millioner kroner til udsatte børn og unge. Det er der bestemt et behov for. Vi – og andre – har dog også udtalt os kritisk om puljens udmøntning og mener fortsat ikke, at det er den bedste langsigtede udnyttelse af ressourcerne.

"Penge er ikke alt, men de er rare at have. Lige nu er forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommunale økonomi i gang med de sædvanlige rituelle udmeldinger."

En arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet er netop kommet med en række anbefalinger til fremtidens uddannelse af skoleledere. Claus Hjortdal, skoleledernes formand, er godt tilfreds med anbefalingerne.

"Tilstrækkelig ledelseskapacitet handler bl.a., om der er tid nok til at nå opgaverne, arbejde strategisk, indgå i ledelsesteamet, være personaleleder og tæt-på i den pædagogiske ledelse."

Rekrutteringen til særligt de øverste skolelederstillinger er i stigende grad et problem. En ny undersøgelse fra Skolelederforeningen viser, at især ledelseskapacitet/bemanding til at løse opgaverne vægtes højt i overvejelsen for at søge en højere stilling.

FORUM, Forum for fremtidens offentlige styring og ledelse, inviterer til debatmøde 28. marts 2017 på CBS.

Kvalitet i skoleledelsen giver kvalitet i folkeskolen. For at understøtte ledelsesopgaven og give bedst muligt rum for udfoldelse af skoleledelsens faglige og personlige kompetencer skal der være kvalitet i rammer og vilkår for skoleledelsen.

Undervisningsministeriet har udsendt nyt vejledningsmateriale, som skal give inspiration til anvendelsen af nationale test, heriblandt en vejledning målrettet skoleledere.

En undersøgelse fra COK peger på, at skoleledernes kerneopgaver har forandret sig så meget, at skoleledernes behov for at få styrket deres kompetencer peger i flere retninger. En ny og mere praksisnær skolelederuddannelse er i støbeskeen, siger Claus Hjortdal.

"KL skal have faglig ledelse tæt på medarbejderne i tankerne, når de overvejer at spare yderligere på ledelse. Det er ikke en sejr i sig selv blot at nedbringe antallet af ledere. Det er i værste fald et klart selvmål," skriver Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s lederforening og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen i et debatindlæg i Danske Kommuner.

"Lad os få nogle bedre rammebetingelser, tak. Vi skal have et samfund, der lykkes".

Hvordan står det til med skolelederens frihed til at bedrive ledelse og skoleledernes evne til at lede til frihed for underviserne?

I en ny OECD-rapport “Reviews of School Resources. Denmark 2016“ fremgår det bl.a., at skolelederne herhjemme bruger for meget tid på administrative opgaver og for stadig for lidt tid til pædagogisk ledelse, tæt på lærerne med observation og dialog om undervisningen.

Skolelederforeningen har oprettet en ny database ”VIDEN OM” for skoler og skoleledere, der gerne vil fortælle omverdenen om det gode arbejde, der foregår i folkeskolen. Databasen er en hjælp til medier og journalister, som ønsker kontakt med skoler omkring forskellige emner inden for skoleudvikling.

Skolelederforeningen inviterer i forbindelse med et nyt initiativ skoledere til at være med i tre nye skoleledergrupper (SL-grupper). På første møde har vi inviteret Andreas Rønne Nielsen, som vil holde oplæg om, hvordan I kan styrke samarbejdet med kolleger med samme ledelsesudfordringer.

August 2016

Plenum juni

"Jeg skal opfordre politikerne på landsplan og lokalt til at leve op til deres flotte ord om skoleledelsernes afgørende betydning. Mange kommuner har i dag ikke en tilstrækkelig ledelsesbemanding til, at skolen får det ønskede kvalitetsløft," skriver Claus Hjortdal i debatindlæg i Danske Kommuner.

Juni 2015.

August 2015.

Oktober 2015.

"Skoleledere lykkes på trods af pres". Februar 2016.

Claus Hjortdal efterlyser en specifik uddannelse til skolelederjobbet, som målretter skoleledernes kompetencer til opgaverne med f.eks. folkeskolereformen og inkludering af elever med særlige behov.

Claus Hjortdal efterlyser en specifik uddannelse til skolelederjobbet, som målretter skoleledernes kompetencer til opgaverne med f.eks. folkeskolereformen og inkludering af elever med særlige behov.

Januar 2015.

Marts 2015.

April 2015.

Skolelederforeningen peger på tre områder, hvor der er brug for politisk stillingstagen.

I forbindelse med en stor undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår 'Skoleledelse i det røde felt', har Claus Hjortdal debatindlægget 'En stærk ledelse i en stærkt skole' i Jyllands-Posten.

Vedr. arbejdets tilrettelæggelse på skolerne fra august 2014.

Skolelederforeningen mener, at skoleledelserne skal inddrage ressourcepersoner i sikring af skolens kvalitet.

Skolelederforeningen anbefaler, at skoleledelsen understøtter medarbejderne i at udvikle deres praksis i forhold til at arbejde med læringsmål.

Skolelederforeningen anbefaler, at skoleledelsen udarbejder en plan for kompetenceafklaring og -udvikling bl.a. i forhold til den nationale målsætning om fuld kompetencedækning i 2020.