Skolelederforeningen

På Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde den 8. november 2023 afholdes valg til hovedbestyrelsen. Læs kandidaternes valgoplæg.

Skoleleder på Engesvang Skole i Engesvang i Midtjylland Claus Bredahl Sørensen er den 15. maj 2023 indtrådt i Skolelederforeningens hovedbestyrelse.

Årsmøde 2023 afholdes i Fredericia torsdag den 9. og fredag den 10. november 2023. Vi glæder os til at se jer til et brag af et årsmøde.

Hanne Bak Lumholt bliver ny sekretariatschef i Skolelederforeningen. Hun kommer fra en stilling som udviklingschef i Det Nationale Sorgcenter og tiltræder stillingen i Skolelederforeningen 1. april.

Vores kursus for nye skoleledere har netop været afholdt. Tak til alle kursister for jeres arrangement og deltagelse.

Skolelederforeningen har fokus på opgaven med inkluderende fællesskaber (inklusion). En opgave, som i stigende grad presser skolen og skoleledelsen. Det viser blandt andet vores store medlemsundersøgelse 'Skolelederundersøgelsen'.

Friheden flyver - grib den. Det var teamet for Årsmøde 2022. Efter to års corona-pause var det igen muligt at samle landets skoleledere til årsmøde - til oplæg, samvær, fest og debat om blandt andet frihed, og hvad den skal bruges til.

Per 3. oktober 2022 er Jeanette Langsig Rehfeld ansat som administrativ medarbejder i Skolelederforeningen.

35 lokale bestyrelser fra Østdanmark var i går samlet i Høje Taastrup. I dag er yderligere 25 bestyrelser fra Vestdanmark samlet i Horsens. Anledningen er Skolelederforeningens nye tiltag ’Årets Bestyrelsesdag’, hvor alle foreningens lokale bestyrelser samles og får fælles inspiration til årets arbejde. I år er temaet initiativet Sammen om skolen.

Er du skarp og struktureret, når det gælder administrative opgaver? Bliver du motiveret af at yde god service overfor foreningens medlemmer og på kontoret? Har du flair for it-systemer, regnskab og at løse mange forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag? Og trives du på en mindre arbejdsplads? Så er denne stilling i Skolelederforeningen måske noget for dig.

Vi er meget glade for at kunne byde Claus Fagerlund velkommen. Claus er pr. 1. juni 2022 ansat som politisk konsulent i Skolelederforeningen. Vi glæder os til samarbejdet.

Kære medlemmer, Årsmøde 2022 afholdes i Aalborg 27. og 28. oktober 2022. Vi glæder os til at se jer til et brag af et årsmøde.

Vi er meget glade for at kunne byde Matilde Dahl Petersen og Jannik Brostrup Larsen velkommen, og vi glæder os til samarbejdet. De er per 1. marts 2022 begge ansat i Skolelederforeningens sekretariat.

At praktisere ledelse-tæt-på kræver, at en leder i dagligdagen anvender en bred vifte af ledelsesdiscipliner. Men hvad er ledelse-tæt-på for dig? Et nyt dialogspil skal være med til at stille skarpt på, hvornår du som leder i folkeskolen udøver ledelse-tæt-på, og hvilke vilkår det kræver.

Du kan hjælpe os med at stille skarpt på generelle tendenser og forskelle i arbejdsforhold ved at svare på den tilbagevendende medlemsundersøgelse om skolelederes vilkår.

"Jeg vil gerne vide, om de vil lave en grundig analyse før, der sker ændringer i Folkeskoleloven. Om de har mod til at ændre på blandt andet styringsmekanismerne, og om vi denne gang får tid nok til en grundig implementering. For mig er det helt afgørende parametre, hvis vi skal udvikle folkeskolen og fortsat sikre kvalitet i undervisningen."

I Skolelederforeningen udvider vi efterårets formandsmøde og inviterer dig til at deltage via livestreaming. Vi byder op til politisk debat og har inviteret en række oplægsholdere, som zoomer ind på ’ledernes psykiske arbejdsmiljø’ og ’ledelse-tæt-på’. Sæt X i kalenderen 28. og 29. oktober – vi ses online.

Vi står foran et spændende skoleår, hvor I som skoleledere vil opleve, at der vil være friere rammer. Den mulighed skal vi som både forening og som skoleledere gribe, siger Claus Hjortdal i sin hilsen til landets skoleledere i forbindelse med skoleårets start.

Opdaterer du dine oplysninger via medlemssystemet Min Side frem til 1. juli 2021, deltager du i lodtrækning om tre gavekort á 500 kroner til GoGift (tidligere Gavekortet.dk). Opdateret 5. juli 2021: Vinderne af lodtrækningen har fået direkte besked.

Stor viden, stort netværk og stor arbejdsiver. Sådan beskriver Skolelederforeningens formand foreningens nye sekretariatschef. Jannick Stærmose Mortensen tiltræder stillingen 1. maj.

Ledelse-tæt-på handler om at lede medarbejdernes opgaveløsning og udvikling kvalificeret og positivt til gavn for elevernes læring.

”Vi må se på hvilke elementer, vi skal trække med ind i skolen, som giver en større involvering af ledelsen, større inddragelse af de fagprofessionelle, lærere og pædagoger, samt større råderum til at skolerne kan finde løsninger, som giver mest mening lokalt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Projektet 'Ord til handling – netværk for mellemledere' er et kompetenceudviklingsprojekt. Skolelederforeningen ønsker med projektet at skabe et nyt forum for mellemledere i folkeskolen.

"Det er glædeligt, at vi har fået de små elever tilbage", siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand i denne video. Han kvitterer for, at der er lyttet til foreningens ønske om, at skolerne får mulighed for at undervise under bekendtgørelsen om nødundervisning frem til sommerferien."

Ingen skal kunne dumpe sprogprøver i år, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, og Charlotte Holm, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, i et debatindlæg i Altinget. I stedet skal der afsættes resurser til en ekstra sprogindsats på skolerne.

Børn skal have en barndom og ungdom fyldt med leg og læring, og skolen er en af de vigtigste brikker til dette. Vi skal med andre ord finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, i et debatindlæg i Altinget.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Hvis kommunerne ønsker, eleverne skal blive i folkeskolen og endda trække flere til, skal den lokale tilknytning til forældrene styrkes. Det skriver Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, på baggrund af et spareforslag i Aarhus, hvor man vil sammenlægge skoler og kraftigt reducere skoleledelser og skolebestyrelser.

Vi er bekymrede for, at man fejlagtigt tror, at det er skolerne, der ved et quickfix med en indsats fra statsligt niveau kan løse årtiers forfejlede bolig- og socialpolitikker. Det skriver hovedstyrelsesmedlem fra DLF Charlotte Holm og næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas i et debatindlæg, som er bragt i Skolemonitor 7. september 2020.

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom, skriver Børns Vilkår, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Skolelederforeningen i et fælles debatindlæg.

"I maj måned afholdt vi virtuelt repræsentantskabsmøde og fik valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden - også selv om dagene er lange."

Danmarks børn fortjener en folkeskole præget af høj kvalitet og inkluderende fællesskaber! På den baggrund har Skolelederforeningen formuleret et politikpapir.

I Skolelederforeningen ønsker vi afbureaukratisering og øget lokal frihed for alle folkeskoler. Vi ønsker at skifte topdown-styring, dokumentation og afrapportering ud med frihed til mere ledelse - og vi peger på en mere dialogbaseret udvikling af skolen frem for et stigende mål- og kontrolfokus.

Skolelederforeningen har udviklet en række nye fiktive film - samt andet nyttigt materiale til brug for skolerne - om forebyggelse af ekstremisme.

"Regeringen har derfor på den kortere bane valgt at starte et andet sted, nemlig ved at kigge på det potentiale, der ligger i at sætte skoler, ansatte og ledere mere fri. Det kan vi godt være med til al den stund, at Skolelederforeningens input op til FV19 netop var forslaget om at sætte folkeskolerne fri fra den detaljerige styring og de krav om registrering, der hober sig op og tager tid fra vores kerneopgaver."

I takt med at den teknologiske udvikling løber stærkt - senest med udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) - er debatten om børn og unges brug af skærme højaktuel. Også debatten om hvilken rolle skærme skal spille i skolen er vigtig. Se vores video og læs vores guide om at hjælpe børn til gode digitale vaner.

Lad alle folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Politiken.

Skoleledelsens engagement i en øget digitalisering af undervisningen er vigtig. Ledelsen skal bl.a. sikre, at digitalisering understøtter undervisernes arbejde med et bredere undervisningsbegreb, og at fællesmål, politikker og retningslinjer mv. udmøntes i skolens handleplaner og praksis samt ikke mindst i fagenes årsplaner og i undervisningen.

"Vi, der står for den daglige ledelse af 1.264 folkeskoler i landet, vil arbejde målrettet på  at gøre folkeskolen og ikke mindst ledelsen af den til en vigtig del af den skolepolitiske dagsorden frem mod valget. Den kernefortælling, vi vil gå ud med, er: Lad ALLE folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt."

Folkeskolen leverer flotte resultater, og hver dag sker der en masse positive ting i alle landets folkeskoler. Men de positive ting sjældent bliver fortalt. Dette materiale er tænkt som inspiration til, hvordan kommuner og de enkelte skoler kan sætte folkeskolen positivt på dagsordenen.

"Skolelederforeningen har i forbindelse med drøftelserne i Folketinget af folkeskolens fremtid kontaktet alle partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Vi udtrykker vores bekymring for, at nye forsøg og dispensationer skaber ny uro og dalende forældreopbakning. Vi opfordrer derfor politikerne til at holde fast i brede og langsigtede forlig om folkeskolen. Det er sket pr. mail, men vi fik også overbragt det som et personligt brev med overskriften: Tænk på folkeskolen." Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

"Efter nogle ganske hårde indkøringsår er skolereformen ved at være hverdag i undervisningen og organiseringen af folkeskolens tilbud. Der er sket mange ændringer på kort tid, men det giver resultater. Elevernes færdigheder og trivsel ligger højt. Vores elever er blandt de bedste i verden i problemløsning. De regner godt, har styr på natur/teknologi, de er blandt de bedste i verden til IT, de læser godt og taler fremragende engelsk. Også de tosprogede er gået markant frem."  Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

"Som skoleledere var det af lønmæssige grunde, at vi valgte at gå med i konflikten. Ét er, at vi i forvejen har meget pressede arbejdsbetingelser - det viser den nye, store vilkårsundersøgelse med al tydelighed. Noget andet er, at de offentlige arbejdsgivere ved OK'18 lagde op til økonomisk tilbageholdenhed og en markant lavere offentlig lønudvikling fremover."

Skolelederne oplever, at stadig flere nationale og kommunale styringstiltag forringer deres muligheder for at lede. Det skriver Katrine Thomsen, sekretariatschef i Skolelederforeningen, i denne analyse.

"For skolens del må vi gøre en fornyet indsats for at koble uddannelse og dannelse. Hos os er de unge samlet og kan sammen skabe fælles værdier. VI skal oplyse og forebygge. Vi må være OBS på, hvad der sker, undgå at det gentager sig, og aktivt forberede eleverne på, at handlinger har konsekvenser. Så de lærer det i tide."

"Vi oplever, at politikere lokalt og centralt har travlt med at justere og ændre frem for at give skolerne den tid, det tager at implementere så store ændringer."

"Det er vigtigt, at foreningens og skoleledelsernes stemme er tydelig i forbindelse med Kommunalvalg 2017. Det er her, de kommende fire års visioner og betingelser for at drive lokal folkeskole er til debat, og de overordnede linjer - ikke mindst for økonomien lægges."

Kvalitet i skoleledelsen giver kvalitet i folkeskolen. For at understøtte ledelsesopgaven og give bedst muligt rum for udfoldelse af skoleledelsens faglige og personlige kompetencer skal der være kvalitet i rammer og vilkår for skoleledelsen.

"KL skal have faglig ledelse tæt på medarbejderne i tankerne, når de overvejer at spare yderligere på ledelse. Det er ikke en sejr i sig selv blot at nedbringe antallet af ledere. Det er i værste fald et klart selvmål," skriver Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s lederforening og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen i et debatindlæg i Danske Kommuner.

Folkeskolen er landets vigtigste samfundsdannende institution. Det skal den også være fremover, så vi sikrer et Danmark med et stærkt fællesskab. Men de senere år er andelen af de, der fravælger folkeskolen, stigende. Den udvikling skal vendes, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne, for eksempel omkring åben skole". Men der er et aber dabei, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.

Plenum juni

”Det er ikke lige meget, om det er en ’prøve’ eller en ’eksamen’, for i praksis vil det betyde, at nogle elever kan dumpe i folkeskolen. Tilbage vil stå en restgruppe af ikke-egnede unge, der politisk ikke er taget beslutning om, hvad der så skal ske med. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger Claus Hjortdal.

”Det er uholdbart, hvis der reduceres yderligere i skolernes budgetter. Skolerne vil være nødt til at lave projekter og projektansættelser for at få penge til driften – og det er gift for folkeskolen.”

Der er brug for mindre detailstyring og for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, skriver Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen, Holger Bloch Olsen, Skolechef i Roskilde Kommune og Mikael Axelsen, Chefkonsulent i UCC i et debatindlæg i Danske Kommuner.

"Politikere, I kan ikke bare skrue op for ambitionerne og ned for økonomien", skriver Claus Hjortdal i kronikken 'Forsøg på modreform i folkeskolen'. "Mange steder lukker dårlig økonomi og pressede arbejdsforhold luften ud af folkeskolen og reformen".

"Jeg skal opfordre politikerne på landsplan og lokalt til at leve op til deres flotte ord om skoleledelsernes afgørende betydning. Mange kommuner har i dag ikke en tilstrækkelig ledelsesbemanding til, at skolen får det ønskede kvalitetsløft," skriver Claus Hjortdal i debatindlæg i Danske Kommuner.

Det kræver en ekstra indsats, hvis flygtningebørn skal indsluses i landets skoler, lyder det fra Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, der kommer med fem anbefalinger.

Marts 2015.

Skolelederforeningen peger på tre områder, hvor der er brug for politisk stillingstagen.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal skriver i en kronik i Politiken 26. april 2014 om skoleledernes nye opgaver i forbindelse med reformen, og hvordan det kan påvirke foreningen.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, slår i en kronik i Jyllands-Posten til lyd for et mere tæt samarbejde mellem lederne på de mange forskellige institutioner i uddannelseskæden.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal peger (21. januar 2015) i en kronik i Jyllands-Posten på tre forhold, der har afgørende betydning for at få succes med skolereformen.

I forbindelse med en stor undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår 'Skoleledelse i det røde felt', har Claus Hjortdal debatindlægget 'En stærk ledelse i en stærkt skole' i Jyllands-Posten.

Skolelederforeningens ledelse består af formand, næstformand, sekretariatschef samt souschef.